BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde dig en fast stilling i en udekørende hjemmeplejesektion. Vi laver et introduktionsprogram, som er tilpasset dig og du vil få en kollega som din mentor.
Du får rig mulighed for kompetenceudvikling og du bliver tilmeldt kurser efter behov f.eks i forflytning, Nexus, rehabilitering, demens mm.
Du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling blandt andet gennem daglig Tidlig Opsporing, sparring med kollegaer, sygeplejen og sektionsleder.
Vi har fokus på at skabe de gode relationer både i forhold til borgere og pårørende og vi lægger vægt på at understøtte borgerne i at kunne leve det gode liv i hverdagen blandt andet gennem åben og ligeværdig dialog.
Om jobbet:
Vi arbejder i den vestlige del af Svendborg by og mødes ved vagtens start, hvor vi koordinerer opgaverne, inden vi kører ud i en af hjemmeplejens El-biler. Det er bla, dit ansvar som assistent at sikre koordineringen.
I øjeblikket er vi 7 aftenvagter hver aften og vi mødes og spiser aftensmad sammen og holder Tidlig Opsporing, hvor vi drøfter faglige udfordringer med kollegaer og sygeplejersken.
Vi hjælper hinanden både praktisk og med sparring, ligesom der er tæt samarbejde med områdets sygeplejersker.
I 2024 skal vi i gang med at arbejde med selvkoordinerende teams, som understøttes af ledelsen og en teamsupporter.
Dit timetal er på 28 timer pr uge i gennemsnit og vi arbejder hver 2. weekend.
Hvem er vi?
Sektion Midtbyen består af en flok kompetente social- og sundhedshjælpere, assistenter, vikarer og elever, som arbejder i dag- og aftenvagt. Der er ansat planlæggere, som udarbejder daglige kørelister og i øvrigt er understøttende i, at medarbejderne og borgerne får en god dag. Der er et tæt samarbejde med sygeplejen og området øvrige aftenvagter.
Vi har fokus på at skabe en ny fælles kultur, da vi er blevet lagt sammen med en del af en anden sektion og derfor er vi nye sammen.
Sektionen dækker en del af Svendborgs vestlige bydel og har base på Fåborgvej 64, hvor flere andre sektioner, sygeplejen og områdekontoret også har lokaler.
Sektion Fåborgvej er en del af Hjemmepleje Vest, som består af i alt 7 sektioner i den vestlige del af Svendborg Kommune.
Om dig:
- Du brænder for at støtte borgerne i eget hjem i at leve så selvstændige og meningsfulde liv som muligt
- Du viser med din adfærd og handlinger, at du har fokus på borgerperspektivet og det gode samarbejde mellem borger, pårørende og hjemmeplejen
- Du har en uddannelse som social- og sundhedsassistent
- Du er handlekraftig og tør tage ansvar for dine opgaver, ligesom du naturligt byder ind med dine faglige kompetencer i sektionen
- Du har mod på forandring og kan lide nye opgaver. Du forventes at være en positiv og aktiv medspiller i det gode samarbejde og i det gode arbejdsmiljø
- Du værdsætter og udviser en god omgangstone og du bidrager med dine tanker, ideer og ønsker
- Du har en fleksibel indstilling til arbejdspladsen og kollegaerne og ikke mindst, så medbringer du dit gode humør på arbejdet
Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte os. Og du må også gerne komme på besøg.
Du kan kontakte stedfortræder Kamilla Jensen på telefon 61209677 eller områdeleder Lisbet Dahl på telefon 62234401
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Fåborgvej, 64, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943572