Skaber du et naturligt overblik over processer og sikrer, at skriftlige produkter har den ønskede kvalitet - og når ledelsen til tiden? Og har du lyst til at arbejde tæt på ledelsen i en organisation, der har indflydelse på vejledningsområdet? Så er du måske den nye kollega, vi søger.
Om stillingen/enheden
Styring- og Kvalitet Borger er et stabs-, procesejer- og udviklingskontor med det koordinerende faglige ansvar på borgerområdet. Vi understøttet ledelsen og driften i Skattestyrelsens Vejledning, som besvarer alle generelle henvendelser på skatteområdet og yder én til én vejledning til borgere pr. telefon, mail og chat samt vejledning på Facebook og Twitter.
Dine arbejdsopgaver
Opgaverne i kontoret Styring og Kvalitet Borger er forskelligartede. Dine primære opgaver bliver:
- mødeplanlægning og referater i tæt samarbejde med underdirektøren.
- struktur, opfølgning og kvalitetssikring af sager og beslutningsoplæg.
- varemodtagelse og bidrag til kontorets løbende leverancer og udviklingstiltag.
Erfaren ledelsesstøtte med integritet
Du har en relevant erhvervserfaring inden for kontorområdet. Det er en fordel, hvis du er vant til at begå dig i en politisk ledet organisation, hvor hverdagen kan være præget af et højt antal bestillinger med korte frister. Du har gerne flere års erfaring med ledelsesbetjening i en offentlig kontekst.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- forstår at udtrykke dig klart og præcist i tale og skrift.
- arbejder struktureret, målrettet og vedholdende.
- naturligt griber de bolde, der kastes af andre og er god til at sætte dine kompetencer i spil.
- er imødekommende, har godt humør og integritet.
Ansøgning med CV og eksamensbeviser bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest tirsdag den 1. juli 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Allan Vestergaard Hansen på telefon 72 37 00 68 eller Jon Christer Breiby Gormsen på telefon 72 37 10 05.
Vi holder løbende samtaler. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet referencer og straffeattest.
Tiltrædelse pr. 1. september 2025 til og med den 31. august 2026. Stillingen er på 20 timer om ugen.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Ryttervej 63, 5700 Svendborg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Svendborg, Bryghusvej, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ec188e3b-ed88-4fdc-8b10-d5439ead005c