Erfaren forsker søges til banebrydende projekter i diagnostisk center i Svendborg

dato

Vi mangler en erfaren forsker til forskning og udvikling af flere igangværende og planlagte forskningsprojekter i Diagnostisk Center – er du vores nye kollega?



Vi søger en erfaren forsker på post.doc. niveau gerne med sundhedsfaglig baggrund (f.eks. folkesundhedsvidenskab, medicin, biomedicin eller bred sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse) pr. 1/3-2026 eller efter aftale til Diagnostisk Center, Svendborg.

De 2 kræftpakker, som Diagnostisk Center (DC) varetager udredningen af, er i vækst med øget patienttilgang. DC har gennemført flere studier, hvor resultater p.t. evalueres. Vi er i hastig udvikling med nye planlagte projekter bl.a. RCT-studie, regionale og nationale studier i tæt samarbejde med både lokale, regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere. DC er involveret i flere aspekter af Regeringens Kræftplan V der skal implementeres over de næste år.

Du får en unik mulighed for, at være med til at videreudvikle og færdiggøre projekter, der er initieret og ikke mindst store muligheder for, at være med til at igangsætte mange af de spændende nye tiltag, der er planlagt lokalt, regionalt samt nationalt.

Vi forventer indenfor de næste år, at diagnostiske pres på sygehusvæsenet øges, bl.a. grundet ændret befolkningsammensætning, hvorfor det er essentielt, at der arbejdes og udvikles evidensbaseret og i samarbejde med både primærsektoren og de øvrige 20 Diagnostiske Centre i Danmark.

Som forsknings- og projektansat kollega vil du derfor få mulighed for, at udvikle både forsknings- og kvalitetsarbejde i samarbejde med kolleger lokalt og i Region Syddanmark.

Vi håber, at du finder denne store udviklingsopgave med evidens- og databaseret forskningstilgang indenfor for et relativt nyt klinisk udredningsfelt spændende. Det vil foregå i tæt samarbejde med mange kolleger med bred klinisk og praktisk tilgang til denne nye og svære patientgruppe.



Hvem er vi?

Diagnostisk Center/Daghospital Svendborg er et selvstændigt afsnit, som hører til under Medicinsk Afdeling M/FAM på Svendborg Sygehus. Vores projektgruppe, der varetager forskning og kvalitetsudvikling består af fire speciallæger og to patientforløbskoordinatorer.

Som eksempler på vores forskning og udvikling kan læses vores artikel i British Journal of Cancer eller ses en online præsentation fra Årets Patientkonference 2025.



OUH Diagnostisk Center

I Diagnostisk Center udredes 2 patientgrupper mistænkt for kræft (Diagnostisk Pakkeforløb).

Den ene gruppe er patienter henvist med Mistanke om Alvorlig Sygdom (MAS-patienter) og desuden patienter henvist med mistanke om Metastase Uden kendt Primærtumor (MUP-patienter). En stor andel af disse viser sig at have kræft eller andet alvorlig sygdom.

Derudover får vi henvist patienter med uspecifikke symptomer og behov for en koordineret indsats til videre udredning (såkaldte udredningspatienter).

Læger, sygeplejersker og sekretærer indgår i et tæt samarbejde om at koordinere de komplekse patientforløb.



Vi søger en erfaren forsknings- og projektkandidat som:

  • Har erfaring med kliniske projekter
  • Har erfaringer med projektprotokoller, publikationer og rapporter
  • Har stærke analytiske og metodekompetencer (kvalitativt og kvantitativt)
  • Har et højt fagligt engagement og er interesseret i kontinuerlig faglig og personlig udvikling
  • Skal fungere som faglig sparringspartner i forskningsgruppen
  • Skal kunne indgå i tværfagligt arbejde i en dynamisk organisation med gode formidlingskompetencer på dansk og engelsk, skriftligt såvel som i tale


Vi tilbyder:

  • Et stærkt tværfagligt analyse- og forskningsmiljø i et afsnit med udvikling som du kan være med til at sætte dit præg på.
  • Et spændende felt under udvikling omhandlende kritisk syge patienter og komplekse faglige problemstillinger.
  • Mulighed for at udvikle faglige samarbejdsrelationer i afdeling M/FAM, almen praksis, de øvrige diagnostiske centre i Danmark og eksterne samarbejdspartnere.
  • Et arbejdsmiljø, hvor man har stor indflydelse på egne opgaver.


Dine rammer:

Stillingen er på 37 timer ugentligt eller efter aftale. Der er aktuelt finansiering til 1 års ansættelse men det forventes at forskningsmidler kan finansiere forlængelse af stillingen. Opgaver definerer vi sammen ud fra ønsker og kompetencer. Arbejdet ligger på hverdage (som udgangspunkt 8.00-15.24). Arbejdsopgaver vil primært være forskning og administrative, som udgangspunkt uden patientkontakt. Du indgår i en stor medicinsk afdeling, M/FAM med ca. 450 ansatte.



Uddannelseskrav:

Kandidat med erfaring i sundhedsvidenskabelig forskning, f.eks. folkesundhedsvidenskab, medicin, biomedicin eller bred sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse.
Gerne videreuddannelse på ph.d. - eller post.doc. niveau.



Nærmere oplysninger:

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os:

Ledende overlæge, Ph.D., Peter Thye-Rønn, tlf: 20567797, 63202510 eller mail: peter.thye-ronn@rsyd.dk

Patientforløbskoordinator, forsker, Rasmus Birkholm Grønnemose, tlf: 63202112 eller mail: rasmus.birkholm.gronnemose@rsyd.dk



Ansøgning:

Ansøgningsfrist er den 20. februar 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9.

Du bedes ud over ansøgningen og CV medsende følgende:

  • Eksamenspapirer inkl. evt. ph.d.-bevis
  • En liste med oversigt over relevante skriftlige arbejder (fx rapporter, pjecer, artikler m.m.)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Svendborg Sygehus, Baagøes Alle, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/de0c9a82-2dec-4018-8b10-9743dd71ba38

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet