BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Svendborg Kommune søger pr. 1. april 2024 en uddannelsesleder til sundhedsuddannelserne.
Vi søger en uddannelsesleder, som har et skarpt fokus på udvikling, samarbejde og inddragelse og kan retænke elevområdet i forhold til at skabe de optimale oplærings- og praktikforløb for kommunens elever og studerende.
I Svendborg Kommune ansætter vi årligt ca. 120 social-og sundhedselever og har ca. 250 elever/studerende i forløb. Sundhedsuddannelserne spiller en helt central rolle på Ældreområdet.
Alle elever og studerende er potentielt vores nye medarbejdere.
Derfor vil vi i Svendborg Kommune prioritere at være dygtige både i forhold til rekruttering til Sundhedsuddannelserne og til at skabe optimale oplæringsforløb og miljøer omkring vores elever og studerende. Vi er hele tiden nysgerrige på, hvordan vi bedst løser opgaverne, og hvordan vi skaber en bæredygtig uddannelsesfødekæde, så vi kan uddanne medarbejdere som kan blomstre i sundhedsfagene – vi lykkes ikke med en god ældrepleje uden flere gode medarbejdere, og vi har brug for en strategisk tænkende uddannelsesleder til at stå i spidsen herfor.
Om jobbet
Ældreområdet i Svendborg Kommune har som vision at skabe livskvalitet for kommunens borgere. Der er politisk udarbejdet en masterplan, som sætter en fælles retning for fremtidens Ældreliv.
I forhold til rekruttering og fastholdelse har vi Svendborg Kommune en tænketank der arbejder sammen med interne og eksterne samarbejdspartnere i forhold til at skabe interesse for ældreområdet – med et naturligt fokus på Sundhedsuddannelserne.
I Svendborg Kommune arbejder vi tværfagligt, både på plejecentre og i hjemmeplejens i selvkoordinerende teams. Dette stiller nye krav til oplæringsstederne i forhold til at skulle understøtte eleverne i at uddanne sig ind i en tid med stor forandring. Opgaven bliver mere kompleks både for medarbejdere og elever, hvorfor vi har brug for en uddannelsesleder der i den kontekst, kan understøtte gode oplæringsmiljøer samt udforme og tilpasse gode oplæringsforløb for vores elever i et tæt samarbejde med oplæringsvejlederne og de kliniske vejledere.
Din arbejdsplads er forankret på ældreområdets myndighedsområde, og du vil referere til sektionsleder i afdelingen ”Visitation og Rehabilitering”
Vi er i Svendborg Kommune organiseret således, at vi har fire kliniske vejledere som varetager praktikken for de sygeplejestuderende. I forhold til SSA- og SSH-elever er der oplæringsvejledere ude på hvert plejecenter og i de udekørende sektioner. Her har uddannelseslederen ansvar for koordinering og udvikling.
Uddannelsesområdet udvikles i fællesskab igennem vores praktikråd, bestående af ledere og vejledere fra hjemmeplejen og plejecentre som faciliterer samarbejde, vidensdeling og ensretning på uddannelsesområdet.
Dine primære opgaver:
- Strategisk udvikling af sundhedsuddannelserne i Svendborg Kommune.
- Rekruttering og tilknytning af elever samt profilering af sundhedsuddannelserne.
- Personaleledelse af uddannelsesassistent og elever/studerende.
- Samarbejde med oplærings- og praktikstederne med fokus på fagligt attraktive arbejdsfællesskaber.
- Sikre et højt fagligt niveau i oplæringsmiljøet.
- Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.
- Kompetenceudviklingsaktiviteter.
- Deltagelse i relevante netværk, sikre synlighed og videreformidling af nyeste viden på uddannelsesområdet.
- Budgetansvarlig for social- og sundhedsuddannelserne.
samt udarbejdelse af månedlig budgetkontrol.
Vi tilbyder:
- Et spændende job, hvor du har mulighed for strategisk at udvikle uddannelsesområdet og være bærende ind i fremtidens sundhedsvæsen.
- En velorganiseret organisation som platform og dygtige kollegaer at samarbejde med.
- Ledelsesunderstøttelse fra vores konsulenter ift. kvalitetsudvikling, dataunderstøttet ledelse, udviklingsprojekter, kompetenceudvikling af medarbejdere, HR m.v.
- Muligheder for personlig og faglig udvikling med en visionær ledelsespolitik med praksisnær fokus på ledelsesudvikling, både på det individuelle og organisatoriske plan.
- En organisation der har sat psykologisk tryghed på dagsordenen.
Hvem er du
Vi forventer, at du:
- Har erfaring og en stor passion for uddannelsesområdet, er visionær og udviklingsorienteret.
- Har en sundhedsfaglig baggrund gerne suppleret med en kandidat-, master eller anden relevant diplomuddannelse.
- Ser psykologisk tryghed, trivsel og det gode arbejdsmiljø som fundamentet for en god arbejdsplads.
- Hurtigt kan tilegne dig et stort overblik og forstå komplekse sammenhænge med forståelse for tværfaglighederne og respekt for fagligheden.
- Ser det hele billede af organisationen og formår at delegere opgaver, hvor det giver mening, ansvar og udfordringer.
- Er naturligt god til mennesker og relationer.
- Har kendskab til sundhedsuddannelserne.
- Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, og har viden om og erfaring med det kommunale Ældre- og Sundhedsområde.
- Er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt med elever, kolleger og samarbejdspartnere, og har fokus på det gode samarbejde og fællesskab i løsningerne.
I ansøgningen vil vi gerne se eksempler på
- Dine visioner for sundhedsuddannelserne.
- Hvilke overvejelser du gør dig, når du skal formidle vigtige budskaber.
- Overvejelser omkring meningsskabende ledelse, krav og sikrer psykologisk tryghed.
- En konkret beskrivelse, gerne med et eksempel fra hverdagen, af hvad et godt samarbejde er for dig.
Praktisk
For at bestride stillingen er det nødvendigt at have kørekort.
Ved ansættelse i stillingen, skal der fremvises en privat straffeattest.
Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst. Svarende til en grundlønsindplacering på ca. 44.000 kr. + personlige kvalifikationer og pension.
Frist for ansøgningen er 18.02.24
Der indkaldes til samtale d. 19.02.24 kl. 12.00 og 1. samtale afholdes d. 20.02.24 og 2. samtale d. 26.02.24.
Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte
Sektionsleder Anne Bak Sørensen tlf. 3017-6001
For rekvirering af stillings – og funktionsbeskrivelse kontaktmyndighedsafdelingens kontor på mail socmyn@svendborg.dk eller telefon på 62 23 40 00 tryk 3.
Stillingsbetegnelse
Uddannelsesleder til Sundhedsuddannelserne pr. 1 april 2024.
Arbejdstid
37 timer
Stillingstype
Fast stilling
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Svinget, 14, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985401