BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagogmedhjælper til Vuggestuen Mariehønen i Lilleskovens Børnehus pr. 1.2.2025 34 timer
Om Lilleskovens Børnehus:
Lilleskovens Børnehus er et selvejende dagtilbud normeret til 11 vuggestuebørn og 51 børnehavebørn. Vi er beliggende i naturskønne omgivelser i Svendborg. Vores børnehus er et sted, hvor børn, forældre og medarbejdere trives og udvikles i et trygt og stimulerende miljø. Vi lægger vægt på nærhed, nysgerrighed og fællesskaber og vores opgave er at skabe en hverdag fyldt med glæde, omsorg og udvikling for alle børn.
Om stillingen:
Vi søger en engageret og kompetent pædagogmedhjælper til vores vuggestue. Som pædagogmedhjælper i vuggestuen vil du få en central rolle i børnenes hverdag og udvikling sammen med 3 andre kollegaer. Derudover har vi tæt samarbejde med vores børnehavegrupper.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Planlægning og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter, der understøtter børnenes udvikling og trivsel.
- Skabe trygge og stimulerende rammer for børnenes dagligdag.
- Tæt samarbejde med forældre for at sikre en god dialog og samarbejde omkring det enkelte barns udvikling.
- Bidrage til det gode arbejdsmiljø og samarbejde i personalegruppen i hele huset.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med arbejdet i en vuggestue.
- Har gode samarbejdsevner og kan indgå i et tæt forældresamarbejde.
- Er initiativrig, ansvarsbevidst og har en positiv tilgang til dit arbejde.
- Kan bidrage til at skabe en udviklende og tryg hverdag for børnene.
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling i et dynamisk og udviklingsorienteret børnehus.
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsmiljø.
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er mellem 6.30-16.30 og vi holder personalemøde om aftenen en gang om måneden.
Ansøgning:
Hvis du kan se dig selv i denne rolle og ønsker at blive en del af vores team, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Ansøgning samt CV og relevante bilag sendes til:
info@lilleskoven.com
Ansøgningsfrist:
31. januar 2025
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Anne Bak-Rasmussen på telefon 40492724.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
S/I Lilleskovens Børnehus, Caroline Amalie Vej, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/34413bfe-d83a-4361-9000-d1309e0b687f