Vi bor i et smørhul mellem strand og skov. Vi har en kæmpe legeplads og 2 huse med mange muligheder. Vi vægter leg, natur, udeliv og bevægelse højt. Vi er ude i al slags vejr og bevæger os dagligt og det skal du også gerne se en værdi i.
Vi har 17 vuggestuebørn og op til 60 børnehavebørn. Den ledige stilling er i børnehaven. Når du starter, bliver vi 13 pædagoger og 1 assistent. Vi står i en stærk opstilling, vi er tætte i vores kæder, vi spiller hinanden gode og ved at vores holdindsats er afgørende for kerneopgaven og medarbejdertrivslen.
Hos os er høj faglighed med nærvær, omsorg, tryghed og små fællesskaber vigtige værdier i den daglige pædagogiske praksis. Vi arbejder med mangfoldige læringsmiljøer, udvikling i børnehøjde og børneperspektivet. Vi har et stærkt forældresamarbejde, som er et bærende fundament for den pædagogiske tilgang og praksis til børn og forældre. Det er derfor afgørende at du er god til at inddrage og samarbejde med forældre omkring deres barns trivsel og udvikling.
Vi arbejder systematisk og struktureret, fordi vi tror på, at børn trives og udvikles bedst i et sådant miljø, hvor der bevidst kan arbejdes med at støtte børnenes tro på egen evner, ved at inddrage dem i hverdagssituationer og stille krav inden for nærmeste udviklings zone. Inden for den struktur vi har, kan vi finde rum til spontanitet og forskellige typer af leg. Vi arbejder meget med opdeling af børnene i små grupper, hvor nærvær og fordybelse er en prioritet. Det er vigtigt at du næres af relationen til børnene og kan se kvaliteten i hverdagens rutiner. At du kan være i nuet og nyde øjeblikkene med børnene.
Målet er det bedste børneliv, midlet er pædagoger med høj faglighed, gode reflektionsevner og som betragter arbejdet som pædagog, som en vedvarende læreproces. Vi har fagligheden i top, orden i økonomien, det selvejende koncept, et godt arbejdsmiljø med meget humor, som alle aktivt bidrager til, en ledelse der sætter rammer og skaber mulighed for frihed til forskellighed, samt en super engageret bestyrelse og forældregruppe, der aktivt vælger vores dagtilbud til på forskellig vis.
Alt det praktiske:
Hop ind på vores hjemmeside på: rantzausminde.aula.dk, her kan I finde vores læreplan og dykke ned i vores pædagogik.
Løn og ansættelsesvilkår efter glædende regler og overenskomst.
Arbejdstid mellem 6:30-17:00, herudover arrangementer og aftenmøder.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 17.11.2025.
Ansøgningen bedes sendes til info@rantzausminde.com i en samlet mail med dokumentation for uddannelse, referencer samt CV. I emnefeltet skrives ”ansøgning pædagog”.
Har man spørgsmål eller gerne vil vide lidt mere er man velkommen til at kontakte os:
Dagtilbudsleder Linda Egmose: 40215405
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rantzausminde Børnehave & Vuggeri S/I, Rantzausmindevej, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c0e52ba6-4784-4e5b-bdfb-454aebcaea8c
 
               
             
                 
                 
                