Engageret lønkonsulent til Svendborg Kommune - Bliv en del af et varieret team med spændende udfordringer!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du øje for detaljen, og sætter du pris på at yde god service? Har du erfaring med offentlig lønadministration og kendskab til overenskomster? Vi søger en engageret lønkonsulent, som har lyst til at arbejde i et team med mange varierende opgaver, spændende udfordringer og stor indbyrdes hjælpsomhed.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Et job med forskelligartede løn- og personaleadministrative opgaver, herunder support og vejledning til Svendborg Kommunes ledere og medarbejdere.

Du vil få 11 engagerede og erfarne kolleger, som servicerer organisationen og sikrer, at de omkring 5.500 medarbejdere får korrekt løn til tiden.

En stilling, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt med opgaverne inden for en række institutioner og overenskomstområder, men hvor vi også deler viden, sparrer på tværs af afdelingen og hjælper hinanden. Du vil naturligvis få en grundig introduktion til opgaverne.

Vi har fokus på et højt fagligt niveau og sætter en ære i at sikre kvalitet i opgaveløsningen. Du vil få gode muligheder for kompetenceudvikling.

Vi har en humoristisk og uformel omgangstone og har øje for hinanden, både fagligt og personligt. Ledelse sker med fokus på frihed under ansvar, lydhørhed og fleksibilitet, hvor vi alle sætter psykologisk tryghed i højsæde.

HR - Løn og personale er en afdeling i Staben og har kontorfællesskab med HR-Konsulentafdelingen. Afdelingen er placeret på Rådhuset, beliggende i Svendborg bymidte.

Hvem er du?
Du har en kontoruddannelse eller anden relevant uddannelse eller erfaring indenfor offentlig administration. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en lønafdeling samt indsigt i relevant lovgivning og kommunale overenskomster.

Du er serviceminded og trives med at kommunikere og videreformidle. Du har IT-færdigheder, meget gerne kendskab til KMD OPUS Personale og er rutineret bruger af Office-pakken. Din tilgang til arbejdsopgaverne er proaktiv, selvkørende og engageret, og du ser det som en udfordring, at dagene ikke altid forløber som planlagt, samt at dagene ikke er ens. Du er også en teamspiller, der har lyst til at medvirke til udvikling af afdelingen, og bidrage positivt til det gode arbejdsmiljø.

Dine arbejdsopgaver
Opgavesammensætning vil afhænge af din baggrund og erfaring og vil indeholde:

  • Sagsbehandling, herunder oprettelser i KMD OPUS Personale og udfærdigelse af ansættelsesbreve m.v.
  • Fortolke og vejlede i regler om overenskomstforhold, herunder ferie, barsel m.v.
  • Håndtere forskellige typer af refusionsansøgninger
  • Evt. afregning af A-skat, ATP m.v. samt afstemninger  
  • Rådgive og understøtte ledere og medarbejdere i brugen af vores systemer
  • Deltage i introduktion af nye ledere

Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for administration og IT mv. Der er mulighed for at forhandle kvalifikationsløn.

Der vil være mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte lønkonsulent i HR-Løn og Personale Maibritt Bang på telefon 24470540.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 34/35.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Ramsherred, 5, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089209

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet