DSA-konsulent til barselsvikariat ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Svendborg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da en af vores dygtige dansk som andetsprogs-konsulenter går på barsel i juni 2024, søger vi en barselsvikar til DSA-teamet i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som kan bidrage til at styrke en ensartet, tværfaglig og helhedsorienteret tilgang til DSA-opgaven. DSA-teamet består af fem DSA-konsulenter, der varetager undervisning og konsulentbistand til kommunens skoler.

DSA-området i Svendborg Kommune er organiseret ved direkte indskrivning af nyankomne tosprogede elever til distriktsskolen. Undervisning i dansk som andetsprog varetages derfor af de enkelte skoler i samarbejde med DSA-teamet i PPR. På området for sent ankomne tosprogede elever er der etableret særligt skoletilbud, hvor undervisningen varetages i samarbejde mellem DSA-teamet, 10. klassecentret og Ungdomsskolen.

Primære arbejdsopgaver

Som DSA-konsulent bliver dine primære arbejdsopgaver understøttelse af tosprogede elevers undervisning i dansk som andetsprog med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger. Opgaverne består bl.a. i at:

  • afdække de nyankomne elevers ressourcer, forudsætninger og behov for basis- eller supplerende undervisning
  • afholde opstartssamtaler og møder ved modtagelse af nyankomne elever
  • varetage og/eller understøtte basisundervisningen for nyankomne elever fra 0. til 10. klasse i tæt samarbejde med skolerne
  • deltage i opfølgningsmøder om elever, der modtager basisundervisning
  • medvirke til at kvalificere skolernes varetagelse af DSA-området i tæt samarbejde med skoleledelser, lokale DSA-vejledere, lærerteams og Interkulturelt Team
  • understøtte kompetenceudvikling af ledere, DSA-vejledere, lærere og pædagoger på distriktsskolerne med fokus på at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for eleverne i undervisningen
  • understøtte et systematisk forældresamarbejde i samarbejde med familiekonsulenter fra IKT
  • bidrage med at tænke kreativt og praksisnært, når der skal planlægges konkrete DSA-indsatser for de enkelte elever og aktuelle elevgrupper ude på skolerne
  • deltage i interne møder og sparring i DSA-teamet

Mangfoldige læringsmiljøer

I Svendborg Kommune arbejder vi med mangfoldige læringsmiljøer. Det er udtryk for, at vi tror på, det har stor værdi og afgørende indflydelse på børns og unges liv og livskvalitet, at de så vidt muligt forbliver i den lokale folkeskole. Det vil sige, at vi har fokus på at udvikle læringsmiljøer, der afspejler børns forskellige behov og tilgange til læring. Vi ser DSA-området som et naturligt og vigtigt element i dette arbejde.

Dine kvalifikationer og kompetencer

Som vores nye DSA-konsulent matcher du gerne flere af følgende kompetencer og kvalifikationer:

  • viden om og erfaring med pædagogisk rådgivning og undervisning inden for dansk som andetsprog samt et skarpt blik på mangfoldighed og praksisnær udvikling
  • kendskab til eller erfaring med rådgivning til professionelle omkring dansk som andetsprog, herunder kompetenceudvikling af pædagoger, lærere og ledere
  • erfaring med sparring til personale omkring dansk som andetsprog, co-teaching, forældresamarbejde, samt mod på aktiv deltagelse i disse sammenhænge
  • teamplayer-indstilling med interesse for at indgå i et tæt samarbejde og udviklingsarbejde med DSA-teamet, pædagogiske konsulenter, logopæder og andet tværfagligt personale på PPR samt eksterne samarbejdspartnere, herunder også formidlingsopgaver
  • relevant uddannelse og/eller efteruddannelse, herunder bl.a. læreruddannelsen, sprogfaglige uddannelser og diplomuddannelsen i dansk som andetsprog
  • evnen til og erfaring med praksisnær organisering af forskellige typer af sprogstøtteindsatser
  • erfaring med sent ankomne tosprogede elever, herunder særlige kompetencer inden for udskolingselever

PPR Svendborg

PPR Svendborg er en stabil, dynamisk og selvstændig organisation i en udviklingsorienteret Skole og Uddannelsesafdeling. PPR betjener Svendborg og Ærø kommuner i et tæt samarbejde med alle øvrige faggrupper på børne- og ungeområdet. PPR Svendborg betjener både skoler og dagtilbud, almen- og specialområdet, og består af 52 dygtige, engagerede og samarbejdsvillige personer, der er organiseret i seks teams: DSA-konsulenter, logopæder, ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer og pædagogiske konsulenter.

Vi tilbyder:

  • En dedikeret arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø i en selvstændig og stabil PPR-organisation, som udvikler sig løbende
  • At du bliver en del af et kommunalt DSA-team bestående af fem interne konsulenter samt eksterne samarbejdspartnere, såsom DSA-vejledere, lærere, skoleledelser, sprogpædagoger m.fl.
  • Gode muligheder for faglig sparring i DSA-teamet samt tværfaglig sparring i PPR
  • Et godt arbejdsklima og et udviklingsorienteret miljø samt tid til at fastholde og udvikle dette
  • Et kollektivt højt ambitionsniveau med mulighed for udvikling i stabile rammer
  • Et ledelsesteam, der har fokus på at skabe gode rammer og arbejdsvilkår for den enkelte medarbejder
     

Ansættelsesvilkår: 

Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer pr. uge. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1. juni 2024.

Arbejdsstedet er PPR Svendborg, Centrumpladsen 7, 5700 Svendborg.

Der indhentes straffe- og børneattest.

Ansøgningsfrist er den 19. april 2024.

Samtaler forventes afholdt den 24. april 2024.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Leder for logopæd- og DSA-området i PPR Niels Thybæk-Hansen på telefon 24 45 73 24.

Læs mere om organisationen på www.pprsvendborg.dk

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Centrumpladsen, 7, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011520

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet