Detaljeorienteret kvalitetstekniker søges til international virksomhed i Svendborg

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kvalitetstekniker

 

Er du detaljeorienteret, og brænder du for kvalitet og præcision? Ønsker du at bidrage til, at vi altid leverer produkter af den højeste kvalitet? Så er du måske vores nye kollega.

 

VID Fire-Kill ApS i Svendborg søger en dedikeret, omhyggelig og kvalitetsbevidst tekniker til vores kvalitetsafdeling.

 

Som kvalitetsmedarbejder i VID Fire-Kill ApS vil du få din daglige gang i produktionen, hvor du blandt andet vil agere supportfunktion for vores montageassistenter. Din dagligdag vil rumme mange forskellige opgaver, og det er vigtigt at du trives med både rutine- og ad hoc-opgaver.

 

Der er tale om en fast stilling på 37 timer per uge med opstart snarest muligt.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Kontrolopgaver – primært opmåling og andre kontroller af emner fra leverandører
  • Registrering, rapportering og dokumenthåndtering i forbindelse med kontrol, tests og andre undersøgelser – Herunder kontakt til leverandører ved afvigelser
  • Supportere produktionen i kvalitets spørgsmål
  •  Kalibrere måleværktøj
  •  Bidrage til udvikling af arbejdet med kontroller og processer – herunder samarbejde

Vores forventninger til dig

  • Baggrund som industritekniker, produktionstekniker, smed, værktøjsmager eller måske Produktionsteknolog
  • Erfaring med geometrisk måleteknik og/eller præcisionsmålinger, gerne i et produktionsmiljø - den rigtige erfaring kan gøre det ud for uddannelsesbaggrunde
  • Erfaring med svejsning og svejsestandarder - den rigtige erfaring kan gøre det ud for uddannelsesbaggrunde
  • Arbejder fleksibelt, systematisk, struktureret og detalje orienteret og sætter en ære i at løse dine arbejdsopgaver ordentligt og til tiden 
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner samt bidrage til et godt kollegaska
  • Har flair for IT og behersker Office-pakken på almindeligt brugerniveau
  • Kendskab til ERP-systemer er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder:

En spændende arbejdsplads i en dynamisk og internationalt orienteret koncern med en uformel og humoristisk omgangstone. Dagene hos os er sjældent ens, og vi værdsætter en kultur med frihed under ansvar, stor arbejdsglæde og mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder desuden en lækker frokostordning, som alle medarbejdere dagligt tager del i. Arbejdspladsen er placeret i smukke Svendborg på Sydfyn, hvor vi for nyligt er flyttet ind i nyrenoverede faciliteter.

 

Er det noget for dig?

Så send din ansøgning samt CV hurtigst muligt på mail til HR Assistent Sandra Foxholm Andersen på sfa@vidaps.dk.

Mærk din ansøgning med ”Kvalitetstekniker”.

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet det rette match.

 

Yderligere oplysninger:

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte QHSE Manager Helene Markussen på hm@vidfirekill.dk

 

 

VID Fire-Kill ApS er en innovativ virksomhed som beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af vandbaserede brandslukningssystemer til hele verden.

Se mere på vores hjemmeside www.vidfirekill.dk .

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VID Fire-Kill ApS, Gotlandsvej, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-03-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6d658aa3-ce85-4772-b5ab-a21e4f2d29a9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet