Demenscenter Sydfyn søger en aktivitetsmedarbejder, som er god til at skabe relationer og kommunikere, samt har erfaring indenfor demensområdet.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Demenscenter Sydfyn: er et Rådgivning-, Aktivitet- og Kontaktcenter for mennesker med let til moderat grad af demens og deres familie/nære. I Demenscenter Sydfyn tilbydes der anonym og uvisiteret rådgivning til mennesker med demens, deres familie samt til samfundet i øvrigt. 

Man kan komme ind fra gaden med spørgsmål og bekymringer - døren er altid åben og der er kaffe på kanden. Derudover er det muligt at deltage på hold med forskellige temaer samt i fælles arrangementer. 

Stillingen er selvtilrettelæggende på 30 timer pr. uge fra den 1. januar 2024
 

Om stillingen:

  • Der er ugentlige hold med forskellige temaer, som skifter efter behov og efterspørgsel f.eks. CST (kognitiv stimulationsterapi), madværksted, sangkor, kunsthold m.m. 
  • Der afholdes netværksgrupper; én gruppe for mennesker med demens og én for deres familie/nære. 
  • Der er fællesspisningsarrangementer, musik-arrangementer, temaeftermiddage m.m. 
  • En dag om ugen er der oplevelses-busture, hvor man henter og bringer brugerne på deres bopæl.  
  • Der er god introduktion til stillingen og hvis du ikke har erfaring med CST kommer du på kursus i januar, da du selvstændigt skal kunne varetage ugentlige CST-hold.
  • I er 2 medarbejdere i Demenscenter Sydfyn, hvor der er tæt samarbejde med leder, demenskonsulenter og andre samarbejdspartnere.

 Vi ønsker en kollega som:

  • har en sundhedsfaglig uddannelse med særlige kompetencer inden for arbejdet med mennesker med demens
  • har gode relationelle færdigheder og er dygtig til at kommunikere med andre
  • holder af at arbejde med mennesker
  • er indstillet på at arbejde et lille sted med kun én kollega, men hvor der er tæt samarbejde med kommunens tre demenskonsulenter samt andre samarbejdspartnere
  • kan stå i spidsen for at arrangere større arrangementer sammen med kollega dvs. have overblik, skabe ro og tage værtsrollen og også være praktikeren i køkkenet med indkøb, klargøring, opvask m.m.
  • selvstændigt kan afholde grupper med forskellige temaer også når kollega er fraværende
  • er villig til at afprøve nyt, da det er en dynamisk arbejdsplads hvor tilbuddet ændre sig efter brugernes behov og ønsker 
  • kan afholde opstartsmøder med nye brugere og deres familie
  • kan tage de svære samtaler
  • kan varetage den rådgivende funktion indenfor demens
  • er idérig og fyldt med positiv, smittende energi
  • kan være nærværende i en uforudsigelig hverdag
  • vil arbejde på at Svendborg kommune bliver en del af et demensvenligt samfund 
  • kan køre en ni-personers bus (kræver almindeligt kørekort)

Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Men også store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rig mulighed for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 13. november 2023 kl. 23:59

Ansættelsessamtaler afholdes den 22. november 2023

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos demensfaglig konsulent Annette Søby 24 88 68 55

Lokation:
Hulgade 9, Sundhedshuset, 5700, Svendborg

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Svinget, 14, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934594

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet