Cheflæge til Medicinsk Afd. M/FAM, OUH Svendborg Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Spændende mulighed for at lede en stor velfungerende afdeling frem mod Svendborg Specialsygehus
I Medicinsk Afdeling M/FAM søger vi en visionær og dynamisk cheflæge, som har evner og lyst til ledelse.

Cheflægen skal i samarbejde med chefsygeplejersken sikre:

  • at afdelingen står klar til Svendborg Specialsygehus
  • et godt samarbejde med relevante afdelinger på OUH
  • gode patientforløb med inddragelse af patienter og deres pårørende
  • et godt arbejdsmiljø
  • økonomisk ansvarlig drift i forhold til ressourcer
Svendborg Sygehus bliver OUH´s specialsygehus, når vi tager det nye OUH i brug. Forberedelserne er i fuld gang, og der er truffet beslutninger om renovering og ombygning flere steder på sygehuset.

Medicinsk Afdeling M/FAM skal tilpasses de vedtagne beslutninger om Svendborg Specialsygehus, og det er en højt prioriteret opgave i den kommende tid. Forberedelser og flytning af patientkategorier til og fra Svendborg vil berøre alle ansatte og vil derfor være en væsentlig opgave for afdelingsledelsen i M/FAM.

Medicinsk Afdeling M/FAM er involveret i flere aktuelle planlægningsspor: Den fremtidige kirurgi, etablering af skadeklinik, udvidelse af eksisterende daghospital og fremtidige medicinske ambulante funktioner.

Som cheflæge kommer du til at varetage den overordnede ledelsesopgave i afdelingen i tæt samarbejde med chefsygeplejersken og afdelingens ledergruppe. Stillingen er placeret på topledelsesniveau med direkte ledelsesmæssig reference til OUH’s direktion. Læs mere om stillingen og M/FAM i den uddybende stillingsbeskrivelse, der er udarbejdet til stillingen.

Ledelse på OUH
Det er OUH’s ambition at være patientens universitetshospital. Som universitetshospital udvikler og varetager vi både behandling, forskning og uddannelse på højt internationalt niveau inden for alle somatiske specialer og fagområder.

Som cheflæge på OUH vil du være med til at vise vejen i forhold til at sætte patienten først ved at sikre, at ledere og medarbejdere er godt klædt på til opgaven. Vores ambition er sammenhængende patientforløb, der både rummer høj faglighed og imødekommer den enkelte patients ønsker. Som leder på OUH er det derfor afgørende, at du inddrager patientens og de pårørendes perspektiver i det løbende udviklings- og forbedringsarbejde.

Kvalifikationer
Du skal være speciallæge i intern medicin, akut medicin eller lignende og have dokumenteret ledelseserfaring og lederevner. Du har relevant lederuddannelse, f.eks. master eller lignende eller ønske om at erhverve det.

Direktionen og afdelingsledelserne på OUH har identificeret fire karakteristika, som vi mener, man skal besidde, hvis man skal være leder hos os.

  • Du skal kende vores fælles ramme og kunne lede inden for den og udforske nye muligheder, der understøtter OUH’s patientorienterede kultur
  • Du er bevidst om din ledelsesret og –pligt
  • Du søger selvindsigt og vil gerne udvikling
  • Du er empatisk og samarbejdssøgende – du lytter til og inddrager andres synspunkter
Ventet og velkommen
Som ny cheflæge på OUH bliver du taget godt imod gennem vores onboarding-program for afdelingsledere ’Ventet og Velkommen’. Du får en veltilrettelagt første tid i jobbet, hvor der er taget hånd om praktiske forhold og fx muligheder for ledelsesmæssig sparring – kort sagt din samlede faglige, sociale og kulturelle integration i organisationen OUH.

Ansøgning, løn- og ansættelsesvilkår
Ansøgningen skal – i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens tidligere vejledning om bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger – udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller, og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae, samt publikationsliste.

Ansøgningsfrist
18. januar 2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i Svendborg: 24. januar og 29. januar 2024 for henholdsvis første og anden samtalerunde.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og FAS.

Tiltrædelse
1. marts 2024 eller efter aftale

Kontakt os
Ønskes yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

  • Lægelig direktør Bjarne Dahler-Eriksen, telefon 23 28 40 68, mail: bde@rsyd.dk
  • Chefsygeplejerske Ann-Britt Juul, telefon 28 25 20 27, mail: abj@rsyd.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964679

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet