Chefkonsulent med ledelsesfunktioner søges til Socialafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du viden om socialområdet, bred erfaring med offentlig forvaltning samt hverdagen i en politisk styret organisation, og vil du have en stilling, der både indeholder ledelse og konsulentopgaver? 

Kan/vil du…?

  • Stå i spidsen for vores stabsfunktion ”Administration og udvikling”?
  • Understøtte Socialchefen med sparring, ledelsesunderstøttende opgaver samt større tværfaglige processer?
  • Være med til at sikre retning og kvalitet på det specialiserede voksenområde i vores organisation?

Så er Du måske vores nye chefkonsulent.

Om jobbet 

Stillingen er forankret i Administration og Udvikling, der er en stabsfunktion i Socialafdelingen. 

Som chefkonsulent skal du være leder for 10 medarbejdere, som spænder bredt både hvad angår uddannelse og funktion. Gruppen arbejder blandt andet med regnskab, mellemkommunal refusion, data, administration af Socialafdelingens fælles fagsystem Nexus, interne og tværgående konsulentopgaver og meget mere. Du skal ikke kunne alt det, som medarbejderne kan, men vi forventer, at du kan sætte dig ind i deres opgaveområder, så du kan give dem sparring og tage ansvar ift. opgavernes taktiske og strategiske sider.

Dine primære opgaver vil derudover være:

  • At understøtte socialchefens arbejde, blandt andet med sparring, fremstilling af dagsordener og andet materiale til politiske niveau, analyser og fremstilling af notater.  
  • Tovholder på konkrete opgaver, herunder drive, udvikle og understøtte prioriterede projekter og tværgående opgaver.  
  • Sammen med direktørområdets jurist være tovholder i sager, hvor der er tvivl om rette handle- og betalingskommune. 
  • Deltage i projekter på socialafdelingens vegne, fx med andre dele af forvaltningen, andre kommuner eller i KL.
  • Sekretær i Rådet for socialt udsatte borgere.
  • Bistå i afklaring af væsentlige spørgsmål og problemstillinger på socialområdet herunder af økonomisk, lovgivningsmæssig og styringsmæssig karakter.
  • Indgå i afdelingens områdeledergruppe og tage medansvar i det strategiske arbejde, hvor du vil have en central rolle i udviklingen af design, implementering og evaluering i relation til de strategiske dagsordener og forandringsprocesser på socialområdet. 

De konkrete opgaver vil svinge over tid, men vi kan love dig, at det aldrig bliver kedeligt!

Om dig 

Du har en relevant akademisk uddannelse og har erfaring inden for socialområdet. Du kender til lovgivningen og de gængse udfordringer på området, og du kan agere i feltet mellem politik og forvaltning. Du har måske tidligere erfaring med ledelse, men det vigtigste er, at du har lyst til ledelse. 

Vi ønsker os en chefkonsulent, der er god til at holde hovedet koldt i pressede situationer, har stærke samarbejdsevner og evnen til at udfordre eksisterende praksis konstruktivt. Du kan opbygge gode relationer, da du er imødekommende og nysgerrig. Du brænder igennem med dine budskaber ved at være stærk i din formidling, både skriftligt og mundtligt. Du er båret af ordentlighed i dine relationer, da det danner grundlag for, hvordan vi omgås hinanden og samarbejder.

Du har erfaring med de forskellige typer af både strategiske og praktiske opgaver, som vores stabsafdeling også rummer, fx i forbindelse med årshjul og opgaveporteføljer, sikring af både it-drift og faglige opgaver i kombination med prioritering af fremdrift i it-udvikling eller projekter.

Om os

På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation. 
Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed. 
Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte socialchef Vickie Kramer på tlf. 23432792.

Ansættelsesudvalget består af:          

Socialchef, områdeleder for dagområdet, områdeleder for boområdet og 3 medarbejderrepræsentanter. 

Løn og ansættelse 

Stillingen er lønmæssigt indplaceret i AC-overenskomsten som chefkonsulent. Stillingen er placeret i Administration og Udvikling i Socialafdelingen på Svinget 14, 5700 Svendborg. Stillingen har reference til socialchef Vickie Kramer. 

I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest

Ansøgningsfrist 

Ansøgningsfrist er den 18. marts Vi forventer at afholde samtalerne den 21. marts. 

Stillingen ønskes besat fra 1. maj 2024. 

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Svinget, 14, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007115

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet