Centerafdelingen, Tåsingeskolen søger en barselsvikar for en af vores dygtige pædagogiske assistenter.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om at arbejde inden for det pædagogiske specialområde?

En af vores dygtige kolleger går snart på barsel. Derfor søger Centerafdelingen en kollega, der fra 1. august 2023 kan springe til og bidrage til at løse en spændende pædagogisk opgave.

Hvis du….

  • er pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper?
  • kan være en rolig, tydelig og troværdig voksen i et livligt børnemiljø?
  • har lyst til at være medskaber af mangfoldige læringsmiljøer?
  • har erfaringer med eller lyst til at arbejde specialpædagogisk?
  • kan se fordelen i at arbejde med både plan A, B og nogle gange C?
  • kan se dig selv bidrage til tværfaglig udedag en dag om ugen?

…så er du måske den kollega, vi leder efter. Stillingen er en tidsbegrænset stilling på fuld tid med ansættelse fra 1. august 2023.

Vi leder efter en kollega, der er optaget af at skabe relationer til elever og forældre. Du kan bidrage med og støtte op omkring leg og læring skoledagen igennem. Du er optaget af, at eleverne får nogle positive skole- og læringsoplevelser. 

Vi arbejder med at skabe og fastholde strukturer og forudsigelighed, og vi er afhængige af at alle i teamet trækker i samme retning. Vi har brug for en kollega, der agerer roligt i tilspidsede situationer. 

Du vil indgå i et tæt samarbejde med teamet omkring opgaveløsningen omkring elevernes personlige og sociale udvikling. Du vil være en del af teamet omkring gruppe 1, som består af elever i 0. klasse og 1. klasse. 

Vi ønsker os en kollega, der ser en fordel i at arbejde sammen på tværs af faggrupper. Vi ønsker os en kollega, der har let til smil og som sætter kerneopgaven i fokus. 

Om os 
Centerafdelingen er et specialpædagogisk skoletilbud under folkeskoleloven for omtrent 120 elever fra 0. - 10.kl. Vi er placeret i Svendborg Kommune og modtager elever fra hele det syd- og midtfynske område. 

Svendborg Kommune arbejder aktivt med mangfoldige læringsmiljøer. I Centerafdelingen er vi derfor optaget af, at vores skoletilbud skal give eleverne mulighed for at deltage i betydningsfulde og udviklende fællesskaber: Vores vision er, at vores børn tilegner sig viden og færdigheder, og de har lysten og glæden ved at lære og udvikle sig. Vi giver dem de bedste forudsætninger for at leve og virke i fremtidens samfund. Derfor arbejder de enkelte teams med refleksioner i og over praksis, så vi hele tiden holder elevernes mestringskompetencer for øje.

Centerafdelingens målgruppe er primært normaltbegavede elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og elever med følelses- og adfærdsmæssige forstyrrelser. Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk forståelsesramme. Vi arbejder desuden målrettet med blandt andet mentalisering og elevernes arousalniveau. 

Se mere detaljerede oplysninger om skolen på www.taasingeskolen.dk

Hvert team består af både pædagoger, medhjælpere og lærere, som værdsætter og anerkender nødvendigheden af hinandens fagligheder og kompetencer. Vi er glade for vores skole, og det tætte teamsamarbejde er til glæde for både eleverne og den enkelte medarbejder. Vi holder samtidig fokus på både humor og arbejdsglæde i dagligdagen.

Vi sørger for, du kommer godt i gang på din nye arbejdsplads og kobler dig derfor på vores introforløb. 

Skoleområdet
Skolerne i Svendborg Kommune er noget helt særligt. Vi er optaget af at skabe og udvikle mangfoldige læringsmiljøer, der afspejler de elever, vi har. Derfor er vi hele tiden i bevægelse, med blikket skarpt indstillet på den pædagogiske og didaktiske udvikling af vores skoler.

Men vi er fælles om at løse opgaverne, og vi lægger vægt på et godt og ligeværdigt samarbejde på tværs, ligesom vi prioriterer videreuddannelse og faglige netværk. Vores udgangspunkt er gensidig respekt og stærke relationer - altid med fokus på at skabe de bedste læringsmuligheder for vores elever. 

Og så er alle vores folkeskoler idrætsskoler med højt til loftet og plads til mangfoldige måder at lære på. Vi har både en Naturskole og et Sejlcenter, ligesom vi har et stærkt samarbejde med både kultur- og idrætsorganisationer. 

Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordener. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Lønnen forhandles med faglig organisation.

HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk afdeling i samarbejde med direktøren for Børn og Unge i Svendborg Kommune.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er 4. juni 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes den 12. juni 2023 i tidsrummet 11:30 - 14:00.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos daglig leder Kristine Grauenkjær på mobil 2465 9383.

Husk ved fremsendelse af ansøgning at vedhæfte relevante bilag


Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Eskærvej, 69, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://svendborg.career.emply.com/ad/centerafdelingen-tasingeskolen-soger-en-barselsvikar-for-en-af-vores-dygtige-paed/742pgz/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835044

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet