Botilbud Ryttervej søger sommerferieafløsere - mulighed for ansættelse på timebasis eller faste timer op til 25 timer om ugen indtil 31.08.24

Profilbillede
dato

Se her, hvis du ønsker at være en del af en arbejdsplads, der vægter arbejdsmiljø, samarbejde og faglighed højt.

Ryttervej er et botilbud for 40 voksne borgere med funktionsnedsættelse. De har forskellige handicap af såvel fysisk, psykisk som social karakter. Deres behov og kultur nødvendiggør stor rummelighed i forhold til normalitetsbegrebet, livsstil, normer og rutiner.

Ryttervej vil være det attraktive botilbud, hvor personalet og miljøet er kendetegnet ved en anerkendende tilgang til beboerne, pårørende og kolleger. Vi arbejder rehabiliterende, og med fokus på etik.
Vi ønsker en arbejdsplads, hvor udvikling og høj faglighed er det centrale, og hvor seriøsitet og humor går hånd i hånd. En arbejdsplads med en ånd, der er præget af viljen til at løfte i flok, engagement og arbejdsglæde.
Vi arbejder ud fra den lærende organisations principper. Der arbejdes teambaseret og tværfagligt, hvor personalekategorierne er pædagoger, social - og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeut, omsorgsmedhjælpere samt teknisk/administrativt personale.

Alle på Ryttervej arbejder ud fra en pædagogisk tilgang. Medarbejdere i de pædagogiske teams arbejder, trods forskellige uddannelser, med samme opgaver. Det betyder, at alle støtter beboerne med personlig hygiejne og andre dagligdags opgaver, men med forskelligt fagligt fokus.

Der er skiftende arbejdstider, dag og aften, og weekendarbejde hver anden uge. På Ryttervej arbejder man aldrig alene. Vi vægter sparring og fælles opgaveløsning højt. Nye kolleger føler sig godt taget imod.
Det vil være en forudsætning, at man har interesse for at arbejde med mennesker med multiple funktionsnedsættelser, der har et stort plejebehov. Erfaring med målgruppen vil være en fordel.
Vi forestiller os, at du enten er pædagog, ergoterapeut, pædagogisk assistent, sosu-hjælper eller sosu-assistent, eller har anden relevant erfaring.

Yderligere information om målgruppen og stedet findes på hjemmesiden.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst, herunder aftale om ny løn.
Ved ansættelse i stillingen rekvireres en offentlig straffeattest. I Svendborg Kommune har vi røgfri arbejdstid, hvilket betyder, at du ikke ryger i arbejdstiden, hverken indendørs, udendørs eller uden for matriklen.
Vi vurderer løbende indkommende ansøgninger.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (12-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Ryttervej, 51, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037684

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet