BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du interesseret i et job på få timer – evt. som supplement til deltidsstilling, eller som studiejob?
Om jobbet
Til ikke-pædagogisk ledsagelse (§97 i Serviceloven) søges ledsagere, der kan ledsage borgere til selvvalgte aktiviteter. Det kan være biografture, cafébesøg, svømmehal, fester, diskotek mm. Arbejdstiderne ligger fortrinsvis på hverdage i sene eftermiddags- og aftentimer og i weekender.
Som ledsager er man ansat til at varetage ledsagelse for flere beboere på Ryttervej efter aftale.
Du er meget velkommen til at kontakte os og høre mere. Vi vurderer løbende på indkomne ansøgninger.
Om dig
Du interesserer dig for mennesker. Du forstår og anerkender, at alle er forskellige og har stor rummelighed i forhold til normalitetsbegrebet og livsstil.
Du er ansvarlig og forstår vigtigheden i at overholde aftaler.
Du kan arbejde selvstændigt og tør vise og spørge, hvis du er usikker på noget.
Om os
Ryttervej er et botilbud for 40 voksne borgere med funktionsnedsættelse. Borgerne har forskellige handicap af såvel fysisk, psykisk som social karakter. Deres behov og kultur nødvendiggør stor rummelighed i forhold til normalitetsbegrebet, livsstil, normer og rutiner.
Ryttervej vil være det attraktive botilbud, hvor personalet og miljøet er kendetegnet ved en anerkendende tilgang til beboerne, pårørende og kolleger.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse i stillingen indhentes en privat straffeattest.
I Svendborg Kommune har vi røgfri arbejdstid, hvilket betyder, at du ikke ryger i arbejdstiden, hverken indendørs, udendørs eller uden for matriklen.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(0-10 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Ryttervej, 51, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008411