Bliv vagtplanlægger i en dynamisk radiologisk afdeling med mulighed for indflydelse og udvikling

dato

Om os
Radiologisk Afdeling Svendborg, OUH er en moderne røntgenafdeling, der udfører diagnostiske undersøgelser og behandlinger i både akutte og planlagte patientforløb. Vi er en afdeling i konstant udvikling, med fokus på høj kvalitet, samarbejde og optimering af arbejdsgange. For at sikre en stabil og effektiv drift søger vi en kompetent og struktureret vagtplanlægger.

Stillingen
Som vagtplanlægger bliver du en central støttefunktion i afdelingen og får ansvar for udarbejdelse, vedligeholdelse af og opfølgning på vagtplaner for afdelingens personalegrupper (radiografer, læger, sekretærer m.fl.). Du arbejder tæt sammen med ledergruppen og bidrager til en smidig drift, der både imødekommer personalets ønsker og patientbehov.

Dine primære opgaver bliver i tæt dialog med medarbejdere og ledelsen, at:

  • Udarbejde og foretage løbende justering af vagtplaner i vores planlægningssystem MinTid/HosInfo.
  • Håndtere sygdom, ferier, fravær og akutte ændringer.
  • Sikre at arbejdstidsregler, overenskomster og lokale aftaler overholdes.
  • Bidrage til optimering af planlægningsprocesser og bemandingsstrukturer.
  • Udarbejde rapporter og overblik til brug for ledelsen og andre administrative opgaver afhængig af din profil.
Vi søger en person, der:
Har erfaring med vagtplanlægning – gerne fra sundhedssektoren, men det er ikke et krav.
Arbejder systematisk, detaljeorienteret og formår at bevare roen i perioder med mange ændringer.
Er god til at kommunikere og skabe tillidsfulde relationer.
Har flair for IT-systemer og gerne erfaring med planlægningsprogrammer.
Kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og samtidig være en aktiv del af et team.

Vi tilbyder:
En central rolle i en afdeling med høj faglighed og stærkt samarbejde.
En hverdag med stor variation og mulighed for indflydelse på arbejdsgange.
Et engageret og hjælpsomt team og en ledelse med fokus på trivsel og udvikling.
Gode muligheder for kompetenceudvikling.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vil du være med?
Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest 21. maj 2026

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Overradiograf Tina Munkegaard Tipsmark tlf. 2056 4728

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 27. maj 2026




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Svendborg Sygehus, Baagøes Alle, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f4154c25-9943-43a0-ba7b-8fe142e18807

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet