Bliv speciallæge i radiologi på OUH Svendborg Sygehus med fleksibel arbejdstid og stærkt kollegialt fællesskab

dato

Vil du have et spændende, udfordrende og afvekslende lægeliv med høj faglighed i et givende kollegialt klima? Vil du hver dag hente dine børn som planlagt – eller bare have tid til dine interesser og privatliv?

Vil du oven i det gerne sove om natten, når du har vagt og søger du en tålelig vagtbelastning med ca. 7 vagter på 12 uger fordelt på alle ugens dage med indlagt friuge og dermed ca. 4 ekstra ugers fri om året?


Så se her!!
Vi mangler nemlig en dygtig og engageret speciallæge i radiologi til Radiologisk Afdeling, OUH, Svendborg Sygehus. Afdelingen udfører ca. 110.000 undersøgelser, om året, heraf ca. 20.000 CT skanninger og 10.000 MR skanninger.

Du får derfor mulighed for at arbejde med et bredt udsnit af radiologiske undersøgelser og procedurer, og vi tilstræber at matche dine faglige interesser og kompetencer med det daglige arbejde. Vi har fokus på individuel faglig udvikling og fleksibel tilrettelæggelse af opgaverne.


Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab

Vi tilbyder et trygt og velfungerende arbejdsmiljø med stærkt kollegialt sammenhold og en kultur præget af støtte, tillid og gensidig respekt. Løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse vægtes højt og der er stor opbakning til deltagelse i kurser, efteruddannelse og forskningsprojekter.

OUH og Region Syddanmark har en ambitiøs forskningsstrategi, og der er til Svendborg Sygehus tilknyttet en dedikeret forskningsenhed. Afdelingen har samtidig med et solidt samarbejde med forskningsenheden i Radiologisk Afdeling Odense.


Om sygehuset

Svendborg Sygehus er en del af Odense Universitetshospital og for nuværende et akut sygehus. Når det Nye OUH tages i drift, overgår Svendborg Sygehus til at blive specialsygehus.

På specialsygehuset vil der være:

  • Medicinsk Afdeling med bl.a. et Diagnostisk Center
  • Ortopædkirurgisk Afdeling
  • Parenchymkirurgisk Afdeling
  • Geriatrisk Afdeling
  • Gynækologisk Afdeling.
Sygehuset vil efter at Nyt OUH er taget i brug, fortsat have akutfunktion, men med et mindre optageområde end nu.


Om afdelingen og udstyret

Radiologisk Afdeling omfatter fire matrikler: Svendborg, Nyborg, Rudkøbing og Ærø.

I Svendborg råder afdelingen over:

  • Konventionelt røntgenudstyr
  • To ultralydsskannere
  • To 1,5T MR-skannere
  • Fire 64-slice CT-skannere
Vi samarbejder tæt med kardiologer om hjerte-CT, herunder TAVI-kontroller.

Den lægelige stab består aktuelt af:

  • 6–8 uddannelseslæger (introduktions- og hoveduddannelsesforløb)
  • 7 afdelingslæger
  • 9 overlæger
  • 1 cheflæge

Om vagterne

Vagten er 12-skiftet med en friuge hver 12. uge.

  • Hverdage: Tilstedeværelse frem til kl. 22, herefter rådighed fra bolig.
  • Weekender/helligdage: tilstedeværelse til kl. 17, herefter rådighed fra bolig.
  • Kl. 22–07.45: TMC-Sydney varetager vagtfunktionen om natten.
Om stillingen

  • 1 fuldtidsstilling – mulighed for deltidsansættelse
  • Tiltrædelse efter aftale
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Vil du vide mere?

Kontakt cheflæge Jacob C. Bang på telefon 20 56 47 29 for en uforpligtende samtale.

Du kan også læse mere om Svendborg Sygehus på www.ouh.dk.


Sådan søger du

Ansøgningen kan, men skal ikke, udarbejdes i henhold til de 7 lægeroller og skal indeholde:

  • Speciallægeautorisation
  • CV
  • Evt. publikationsliste
Ansøgningsfrist: 22. september 2025

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt torsdag d. 25. September 2025

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde

-Arbejdsgiver:

Svendborg Sygehus, Baagøes Alle, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f60e8568-27c9-4f38-b582-c64f1eb387da

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet