Vi leder ikke bare efter en økonomichef... Vi leder efter dig, der brænder for at forme fremtiden for en virksomhed, der er på en vild vækstrejse!
VID Fire-Kill ApS er en innovativ, international virksomhed som beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af vandbaserede brandslukningssystemer til hele verden.
Vi har kontor i Svendborg men har medarbejder både i Danmark og udlandet.
Som økonomichef vil du med reference til virksomhedens HR, Legal & Finance Director, fra kontoret i Svendborg, få en nøglerolle i at drive og udvikle vores økonomiafdeling, der tæller 3 medarbejdere.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer/uge med opstart snarest muligt.
Din rolle
Som økonomichef vil du blandt andet få ansvar for:
- Daglig drift, udvikling og ledelse af økonomiafdelingen, hvor opgaverne blandt andet er debitor- og kreditorstyring, finansafstemninger, indberetning af statistik og moms samt lønbogholderi for medarbejdere i såvel Danmark som i udlandet.
- Udarbejdelse af perioderegnskaber og årsregnskaber, budgetter og budgetopfølgning samt analyser.
- At sikre compliance i forhold til nye regler indenfor regnskab, moms, told m.v.
- Digitalisering af økonomiafdelingen samt sikre en stærk implementering af nye systemer.
- At have fingeren på pulsen i forhold til relevante muligheder og løsninger indenfor BI og AI.
- Løbende udarbejdelse af relevant regnskabsmateriale til virksomhedens HR, Legal & Finance Director.
- Sidst, men absolut ikke mindst, sikre et godt og anerkendende arbejdsmiljø for afdelingens medarbejdere.
Vores forventninger til dig
Du har erfaring indenfor økonomistyring, regnskab og controlling samt gerne erfaring med implementering af supporterende IT-løsninger. Har du erfaring med Business Central og Continia, vil det være en fordel.
Din uddannelsesmæssige baggrund kunne være cand.merc.aud, HD i regnskab og økonomistyring eller tilsvarende.
Du arbejder struktureret, er detaljeorienteret og analytisk og du sætter en ære i at overholde deadlines. Samtidig trives du i et dynamisk miljø med mange bolde i luften, hvor kolleger i såvel Danmark som udlandet forventer hjælp og svar.
Du er nysgerrig, løsningsorienteret og ser forandringer som en mulighed og du har en moderne ledelsestilgang, der tager afsæt i psykologisk tryghed, tillid og samarbejde hvor du samtidig formår at være tydelig og sætte retning.
Ikke mindst er det vigtigt, at du behersker både dansk og engelsk flydende i skrift og tale.
Vi tilbyder til gengæld
En spændende arbejdsplads i en dynamisk og internationalt orienteret koncern med en uformel og humoristisk omgangstone samt et stærkt fællesskab. Som vækstvirksomhed har vi store ambitioner, hvor dagene sjældent er ens. Vi værdsætter en kultur med frihed under ansvar, stor arbejdsglæde og mulighed for både faglig og personlig udvikling. Som virksomhed har vi stor fokus på medarbejdertrivsel og tilbyder flere former for personalegoder herunder daglig frokostordning og sociale arrangementer, som sætter rammerne for et godt fællesskab. Desuden tilbyder vi pensions- og sundhedsordning.
Er det noget for dig?
Så send din ansøgning samt CV hurtigst muligt på mail til HR Business Partner Sandra Foxholm Andersen på sfa@vidaps.dk .
Mærk din ansøgning med ” Økonomichef”.
Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HR, Legal & Finance Director Suzi Egeberg Thomsen på set@vidaps.dk .
Vil du lære os endnu bedre at kende, så kan du læse mere på vores hjemmeside www.vidfirekill.dk .
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VID ApS, Norgesvej, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9f092c4e-6b15-4086-a8f3-fa2431a9779d