BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde på rådhuset lige midt i Svendborg, og vil du være en del af Team Flekslønstilskud eller Team Sygedagpenge, er kollegaer med høj faglighed og godt humør parate til at tage godt imod dig.
Hvis du får job i Team Flekslønstilskud, kommer du til at arbejde med ledighedsydelse, flekslønstilskud og fleksjob-gammel ordning. Du gennemfører kørsel af månedlige udbetalinger til borgere og refusioner til arbejdsgivere samt løser andre administrative opgaver. Desuden er du klar til at betjene borgere og arbejdsgivere telefonisk og ved personlig henvendelse. I er fire kollegaer i teamet.
Hvis du får job i Team Sygedagpenge, kommer du til at arbejde med sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Du gennemfører månedlige udbetalinger til borgere og refusioner til arbejdsgivere samt løser andre administrative opgaver. Desuden er du klar til at betjene borgere og arbejdsgivere telefonisk og ved personlig henvendelse. I er fire kollegaer i teamet.
Vi har forventninger til dig
Smilende og glad – har glimt i øjet og empati
Hvis du søger stillingen i Team Flekslønstilskud, forventer vi, at du er uddannet inden for kontor eller har anden relevant uddannelse f.eks. inden for regnskab eller økonomi – gerne erfaring fra en HR-afdeling. Det er en fordel, at du har lyst til at sætte dig ind i et komplekst lovområde.
Hvis du søger stillingen i Team Sygedagpenge, forventer vi, at du er uddannet inden for kontor eller har anden relevant uddannelse. Det er en fordel, at du har lyst til at sætte dig ind i et komplekst lovområde.
Du får ansvar for dine egne sager, arbejder struktureret og kan håndtere at skulle løse akutte opgaver. Du kan træffe beslutninger og varetage klagesager, og så tør du bede om hjælp, når du har brug for det. Du har naturligvis også lyst til at hjælpe dine kollegaer. Din talforståelse og formuleringsevner i skrift og tale er i top, og du er god til at læse og forstå lovgivning. Måske kender du Beskæftigelsesloven, Aktivloven eller Sygedagpengeloven, og det kan være, at du tidligere har arbejdet med IT-systemerne Acadre, KY, KSD eller Momentum.
Betjening af borgere og virksomheder er vigtig, og vi forventer, at du har lyst til- og mod på at give en god service i telefonen og ved personlig henvendelse. Du har empati og er rummelig – kan også give den gode service og tale pænt, når det er en svær samtale.
Du har naturligvis også forventninger til os
Vi er to velfungerende teams, der sætter en ære i at levere god og personlig service til borgere og virksomheder. Vi træffer korrekte afgørelser, der er til at forstå og sikrer, at ydelsen udbetales til tiden. Vi er digitale i alt, hvad vi foretager os. Desuden er vi en erfaren og stabil personalegruppe med et godt fællesskab, fælles pauser, meget grin og godt humør😊
Du får en god introduktion til opgaverne, og en erfaren kollega vil sørge for din oplæring. Du trives i et lille team med tre kollegaer, hvor sparring er en del af hverdagen. Der er gode muligheder for kurser og uddannelse, og så har vi kantine, flekstid og hjemmearbejdsdag, hvis det ønskes.
Team Flekslønstilskud og Team Sygedagpenge er en del af en afdeling, hvor Kontanthjælp, Folkeregister og Kontrolenheden også indgår. Vi er i alt ca. 30 medarbejdere i afdelingen, og afdelingen er en del af jobcentret.
Vi sikrer, at borgerne får den bedst mulige sagsbehandling gennem et tæt samarbejde med de sagsbehandlere, der hjælper borgerne i beskæftigelse og med de øvrige teams i afdelingen.
Du får indflydelse og ansvar – vi lykkes sammen!
Skriv en ansøgning, hvor du tydeligt fortæller, om du søger stillingen i Team Flekslønstilskud eller i Team Sygedagpenge, eller om du måske søger begge stillinger.
Fortæl også, hvordan du kan sætte din uddannelse og erfaringer i spil i jobbet som vores nye ydelsesmedarbejder, og hvilke personlige og sociale kompetencer der gør, at vi skal ansætte netop dig😊
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Kontakt os og hør mere om stillingen
Faglig koordinator for Team Flekslønstilskud Dorthe Oddeskjær mobil 2115 3231 hverdage kl. 9 – 14
(ikke onsdag)
Faglig koordinator for Team Sygedagpenge Maria Johansen mobil 2335 6962 hverdage kl. 9 – 14
Afdelingsleder Michael Lundsgaard mobil 5142 8423
Løn og ansættelse
De to stillinger er på 37 timer, og du kan starte 01.09.2024.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig – send din ansøgning senest søndag den 9. juni 2024.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Centrumpladsen, 4, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054326