En stilling som gartner ved Svendborg kirkegårde er ledig til besættelse pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Stillingen er på 37 timer pr. uge med vinterhjemsendelse i januar og februar.
Ved afløsning i krematorie og kirkegårdskapel på mandage og i ferier, vil der være mulighed for helårsansættelse for den rette ansøger.
Svendborg Kirkegårde omfatter:
Svendborg Assistens kirkegård på 5,4 ha
Fredens kirkegård på 4,3 ha
Sct. Jørgens kirkegård på 1,4 ha
samt administration, kirkegårdskapel og krematorium.
Personalet består af 25 ansatte, hvoraf 17 er gartnere, 1 elev, 2 medarbejdere i krematorie/kapel, 1 i rengøringen og 4 i administrationen på Kirkegårdskontoret.
Du vil komme til at indgå i et gartnerteam primært på Assistens Kirkegård sammen med 8 engagerede og fagligt kompetente gartnere.
Den smukke parklignende Assistens Kirkegård er 200 år gammel og benyttes af mange, og er derfor en meget levende arbejdsplads.
Udover den daglige pleje og vedligeholdelse, arbejder vi med nye gravstedsanlæg, grøn omstilling, og vi udvikler os i fællesskab med andre kirkegårde på Fyn.
Vi er optaget af at have et godt arbejdsmiljø og en god trivsel gennem dialog, åbenhed, rummelighed og fællesskab.
Vi ønsker at yde en god service og kvalitet i vores arbejde og overfor vores besøgende, pårørende og samarbejdspartnere.
De arbejdsopgaver, der skal udføres på kirkegården, omfatter bl.a.:
- renholdelse på gravstederne
- hækklipning
- manuel og mekanisk ukrudtsbekæmpelse (vi bruger ikke kemi)
- græsklip
- vanding
- løvsugning/løvopsamling
- grandækning
- beskæring
- plantning
- anlæg af gravsteder
- etablering af mindre belægningsopgaver
- mindre vedligeholdelse af maskiner, inventar og andet forefaldende arbejde
- deltagelse i opgravning og tildækning ved begravelser og urnenedsættelser
- lørdagsbegravelser ca. 2-4 gange årligt
- evt. urnevagt 2 lørdage om året
Vi forventer, at du:
- er stabil, pålidelig og har lyst til at arbejde ude i al slags vejr
- trives med selvstændigt arbejde, og kan indgå i et kollegialt fællesskab
- kan bidrage positivt til et godt samarbejde med kollegaer og ledelse
- vil deltage aktivt i at bevare og udvikle et godt arbejdsmiljø
- er venlig og imødekommende, hjælpsom og initiativrig
- er uddannet anlægsgartner eller planteskolegartner
- holder af at arbejde med planter, beskære og luge ukrudt
- har øje for detaljen og hvordan opgaverne løses på den mest effektive måde
- har erfaring med betjening og kørsel af mindre have park maskiner
- er ærligt, ansvarsfuld, og har en høj arbejdsmoral
- kørekort til bil
Vi kan tilbyde:
- en attraktiv og fleksibel arbejdsplads i udvikling, og gode kollegaer
- smukke omgivelser og mange gamle træer
- medindflydelse i samarbejde med ledelsen og mulighed for at bidrage med nye idéer
- varierede arbejdsopgaver der følger årets gang og tid til at gøre sit arbejde ordentligt
- betalt frokostpause og frugtordning
- betalt sundhedsforsikring via pensionsselskab
- fast arbejdssted med gode personalefaciliteter
- sociale arrangementer i løbet af året
Ansættelse sker ved Svendborg Kirkegårde, Valdemarsgade 71, 5700 Svendborg.
Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Lønnen i nutidskroner udgør årligt for faglærte gartnere (trin 1) 325.618 kr. og (trin 2) 335.368 kr.
Lønnen i nutidskroner udgør årligt for ufaglærte gartnere (gartneriarbejdere) (trin 1) 283.607 kr. og (trin 2) 291.526 kr.
Der sker aflønning på timeløn, og efter 5 måneders uafbrudt ansættelse ved samme ansættelsesmyndighed er der overgang til månedslønsansættelse. Svendborg Kirkegårde vil foretage anciennitetsmæssig indplacering.
Der ydes et månedligt funktionstillæg for afløsning i krematorie og kirkegårdskapel.
Der ydes fuld pension på 15% i pensionsbidrag, pensionen er arbejdsgiverbetalt.
Der er tre måneders prøvetid.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kirkegårdsleder Dennis Andersen på telefonnummer 61 36 05 30 eller på e-mail da@svendborg-kirkegaarde.dk
En kortfattet ansøgning indeholdende relevante oplysninger skal være kirkegårdslederen i hænde senest tirsdag den 22. januar 2025 kl. 12.00
Ansøgningen skal sendes til den fortrolige postkasse: DA@KM.DK
Du er ligeledes velkommen til at aftale en tid for at besøge os, eller komme forbi kirkegårdskontoret med din ansøgning. Kirkegårdskontoret er åbent mandag – torsdag mellem kl. 8.00 – 15.30 samt fredag kl. 8.00 – 15.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 5/2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kirkegårde, Valdemarsgade, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/adc2734b-0806-4e87-8e56-1c80d62b8139