BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Cafe Aroma i Socialafdelingen Dagområdet, søger ny kok eller kollega med anden køkkenfaglighed. En kollega der elsker duften af kaffe og som ikke kan lade være med at tænke delprocesser ved rengøring, eller når der fremstilles lækker cafemad.
Opstart 12. august 2024.
Stillingen er på 37 timer ugentlig, hvor timerne er planlagt med en arbejdstid fra kl. 8 til senest kl. 16, i hverdagen. På et år forekommer der enkelte arrangementer udenfor denne arbejdstid.
Vi ønsker en kollega der har uddannelse og erfaring indenfor køkkenområdet, og gerne med erfaring i at arbejde med forskellige mennesker. Derudover skal du have lyst til at drive vores veletablerede køkken sammen med borgere og kolleger, der også har interesse for området.
Cafe Aroma er et tilbud i Socialpsykiatrien jf. Serviceloven §103. Vi er en hensyntagende arbejdsplads, hvor de daglige arbejdsopgaver er planlagt, struktureret og gradueret af dig og psykiatriuddannet personale. Vi arbejder ud fra udførlige arbejdsgange og opgavebeskrivelser, samt med tæt oplæring og mulighed for støtte. Personalet har ansvaret for den daglige drift af cafeens mange forskellige opgaver.
Vores målgruppe er borgere med psykosociale vanskeligheder, der ønsker og har behov for hensyntagende og kompetenceudviklende arbejde, eller brobygningsforløb via jobcenter.
Dit ansvarsområde vil være at åbne køkkenet, drifte i løbet af dagen sammen med os andre, samt nedlukning med daglig rengøring. Derudover har du ansvaret for egenkontrollen, indkøb og fokus på vores flotte økologiske sølvmærke. Du skal arbejde tæt sammen med kolleger der har uddannelse og erfaring indenfor socialpsykiatri, og borgere med psykosociale vanskeligheder. Du skal brænde for opgaverne og have et smittende engagement/glæde for arbejdet i et køkken. Derudover skal du være støttende og skabe et lærende miljø, have ro og overblik, arbejde struktureret og gerne have erfaringer med dette. Du skal have lyst til, sammen med os andre, at være med i udviklingen af cafe Aroma.
Du vil sammen med kolleger få ansvaret for køkkenet, du skal kunne veksle mellem at lede og tilrettelægge arbejdsopgaverne som tilpasses den enkelte borger, udføre opgaverne sammen med borgerne og selv udføre det praktiske arbejde. Samtidig er din funktion at være opmærksom på den enkelte borgers mål-delmål ift. indsatsen og trivslen i hverdagen på vores fælles arbejdsplads. Du skal være parat til at have flere ”bolde i luften” i en ofte travl hverdag.
Se vores virksomhed her: http://www.cafearoma.dk samt
Svendborg Kommunes hjemmeside her: https://www.svendborg.dk/borger/voksen/handicap-og-psykiatri/aktivitets-og-beskaeftigelsestilbud
Vi forventer at:
- Du kan arbejde selvstændigt og fagligt bevidst indenfor tilbuddets rammer
- Du er fleksibel, engageret og respektfuld i din tilgang til medarbejderne(borgerne) og kollegerne
- Du har overblik, kan skabe gode delprocesser og graduering af arbejdsopgaverne, samt omsætte dette til handling sammen med borgerne
- Du har kompetencer indenfor drift af et køkken, samt flair for alm. forskellige driftsopgaver når der drives en cafe.
- Du kan arbejde som ”teamleder”/tovholder for en gruppe af borgere og være inspirerende ift. løsningen af opgaverne.
- Du bidrager kreativt med ideer til hverdagens opgaver, og udførelsen af disse.
- Du bidrager med køkkenfaglige og personlige kompetencer i samarbejdet med såvel kolleger som borgere.
- Du har humor og kan se muligheder.
- Du har erfaringer med dokumentation ift. drift af køkken og alm. IT-kompetencer.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads som er tværfagligt sammensat
- Fagligt dygtige og engagerede kolleger
- Ekstern supervision og kollegial sparring
- En arbejdsplads der er åben overfor nye tiltag
- En arbejdsuge hvor dagene ikke er ens for dig, da du skal skabe forudsigelighed for borgerne
- En arbejdsplads der er et tilbud efter serviceloven § 103 og dermed en socialpsykiatrisk virksomhed.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling indenfor området.
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Henvendelse vedr. stillingen kan ske til leder Tine Rudbech Lund, på tlf. 24 88 67 47 eller på mail tine.rudbech.lund@svendborg.dk
Ansættelsen er efter gældende overenskomst, og der skal fremvises offentlig straffeattest.
Samtaler forventes afholdt, mandag d. 17. juni 2024.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Korsgade, 17, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054271