Afdelingslæge søges til det endokrinologiske område på Svendborg Sygehus
En afdelingslæge med ½ tids klinisk funktion ved Medicinsk afd. M; Svendborg Sygehus, samt ½ tids projektleder funktion ved Steno Diabetes Center Odense (SDCO) søges med besættelse primo 2025.
Om SDCO-delen af ansættelsen
Som en del af ansættelsen skal afdelingslægen varetage en opgave i SDCO. Denne opgave er relateret til et stort glukosesensor projekt i GDM kvinder. Opgaven er bred og vil bestå i projektledelse sammen med den nationalt ansvarlige projektleder. Efter aftale desuden ambulant funktion, herunder funktion i Svangreambulatoriet. Afdelingslægen ansættes i afd. M, Svendborg sygehus, med deltidsfunktion på SDCO
Denne del af afdelingslægens opgavesæt løber i 2025 + 2026, hvorefter afdelingslægen overgår til en 100% klinisk funktion i Svendborg.
Der skal ligeledes i ansættelses forløbet påregnes et arbejde på tværs af SDCO og Svendborg Sygehus, da SDCO efter planen overtager det ambulante ansvar for diabetes området ultimo 2027. Den endelige kliniske aftale mellem SDCO og afd. M er ikke på plads og den nyansatte afdelingslæge påtænkes at få en betydelig rolle i at arbejde hen mod en aftale.
Steno Diabetes Center Odense (SDCO) er etableret 1.1.2018 og under stadig udvikling som et internationalt førende diabetescenter ved Odense Universitetshospital (OUH). En af hovedopgaverne for SDCO er at være kraftcenter for at udvikle nye behandlings- og forebyggelsesmetoder, dvs. udvikle og udføre behandling og forebygge senkomplikationer på et højt internationalt niveau. SDCO er etableret i et samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden og Region Syddanmark. SDCO flytter efter planen ud i nye lokaler på nyt SDCO på det nye OUH ultimo 2027.
Om endokrinologien i Svendborg
Det endokrinologiske speciale består af et ambulatorium med ca. 10.000 kontakter årligt. Derudover varetages stuegangsfunktion i Medicinsk Sengeafsnit med 25 sengepladser fordelt på flere internmedicinske specialer. I ambulatoriet arbejdes der i tværfaglige teams, bestående af speciallæger, sygeplejersker, hoveduddannelseslæger til endokrinologi, øvrige internmedicinske specialer og almen medicin, introduktionslæger til intern medicin, diætister, sekretærer, fodterapeut og bioanalytikere. Supervision og faglig sparring er en stor del af afdelingens DNA.
Både i ambulatoriet, samt på Medicinsk Sengeafsnit vil du få et tæt samarbejde i hverdagen med læger fra andre medicinske specialer, således at kliniske problemstillinger uden for eget speciale kan afklares hurtigt og ofte samme dag, ligesom andre specialer får faglig sparring af dig.
Endokrinologien i Svendborg er i gang med en spændende udvikling frem mod Svendborg Specialsygehus, hvor vi tværfagligt arbejder på at optimere vore patientforløb inden for alle subspecialer. Du vil blive en vigtig aktør i denne udvikling af fremtidens specialsygehus. Der er gode muligheder for forskning både inden for eget speciale eller i samarbejde med et af de øvrige intern medicinske specialer. Det er vigtigt for os, at du ønsker at bidrage til udviklingen i afdelingen, herunder innovation og forskning.
Dit primære arbejdsområde vil være det daglige kliniske arbejde i det endokrinologiske speciale, samt deltagelse i medicinsk bagvagt. Afhængig af kvalifikationer vil der være gode muligheder for at opdyrke eventuelle interesseområder. Du vil i det daglige arbejde referere til den ledende overlæge i endokrinologi. Afhængig af interesse og kvalifikationer tilknyttes du en eller flere af afdelingens specialfunktioner.
I aktuelle stilling forventes kompetencer inden for diabetes og øvrige endokrinologiske problemstillinger hos den akutte medicinske patient. Du forventes i øvrigt at kunne indgå på linje med de øvrige læger i afdelingens samlede arbejde.
Kvalifikationer
Du er speciallæge i endokrinologi og kan varetage både akutte og kroniske problemstillinger.
Herudover forventer vi, at du:
- har gode samarbejdsevner
- vil være med til at sætte patienten først
- aktivt deltager i afdelingens kvalitets- og forbedringsarbejde og øvrige indsatser i forhold til optimering af patientforløb, samt patient- og pårørendeinvolvering
- bidrager til forskningen i afdelingen
- vil være rollemodel for afdelingens store gruppe af uddannelseslæger og medicinstuderende samt aktivt deltage i undervisningen af disse
- har lyst og evne til at være med til at udvikle specialet yderligere frem mod Svendborg Specialsygehus
- har organisatorisk talent og vil være bindeled i det tætte samarbejde med SDCO omkring diabetes
Lidt om afdelingen
Medicinsk Afdeling M/FAM er en intern medicinsk afdeling, hvor følgende specialer er repræsenteret: reumatologi, gastroenterologi/hepatologi, infektionsmedicin, kardiologi, lungemedicin og endokrinologi.
Endvidere har vi et Diagnostisk Center for hele Fyn samt et Daghospital.
I afdelingen har vi speciallæger ansat i alle medicinske dobbeltspecialer. Vi har hoveduddannelsesforløb i 6 medicinske specialer, introduktionsstillinger, HUA læger samt KBU-læger.
Afdelingen er normeret til 74 stationære senge, heraf 17 senge i FAM. Der ca. 7.500 indlæggelser og 50.000 ambulante besøg årligt. FAM har ca. 33.600 patientkontakter pr. år.
Afdelingens lægestab udgør i dag 38 speciallæger og 55 uddannelsessøgende yngre læger.
Forskning og innovation
I Medicinsk Afdeling M/FAM foregår der forskning og innovation på et højt nationalt og internationalt niveau. Afdelingen har 2 professorer, forskningslektorer og flere Ph.d.-studerende.
Undervisning
Ud over speciallægeuddannelsen deltager vi i prægraduat uddannelse med undervisningen af medicin-, farmaci- og biomekanikstuderende fra Syddansk Universitet. Afdelingen har 3 uddannelsesansvarlige overlæger samt 6 kliniske lektorer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling, som er til besættelse pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Ansættelse vil ske i henhold til overenskomst for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og takstnævn.
Ved ansættelse vil du indgå i den planlagte 16-skiftede medicinske bagvagtsfunktion i 2-holdsdrift med tilstedeværelsesvagt.
Ansøgning
skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller:
Medicinskekspert, Kommunikator, Samarbejder, Organisator/Leder/Administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker, Professionel
- og skal indeholde speciallægeautorisation, CV samt publikationsliste.
Ansøgningsfrist den onsdag d. 15. januar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3, 2025.
Yderligere oplysninger om stillingen vedrørende medicinsk afd. M/FAM kan fås ved henvendelse til cheflæge Claus Tveskov på telefon 63202102, e-mail: claus.tveskov@rsyd.dk, eller ledende overlæge Hanne Mumm på telefon 6320 2224, e-mail: hanne.mumm@rsyd.dk.
Vedrørende SDCO kan yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Centerdirektør Jan Erik Henriksen på telefon 2033 2174, e-mail jeh@rsyd.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Svendborg Sygehus, Baagøes Alle, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/946360e1-f0c9-433c-8e3c-66009f9cf63d