Barselsvikariat som vuggestuepædagog hos Ørkildborgens Børnehus i naturskønt område

dato

Hjertevarm vuggestue søger pædagog med hjertet på rette sted og høj faglighed til barselvikariat hos Drageungerne.

 

Ørkildborgens Børnehus er et hus i udvikling. Vi er for ganske nylig gået fra at være Byparkens Vuggestue, til nu at være integreret institution med to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper -og er flyttet ind nye og nyistandsatte bygninger lige i skovbrynet til Rottefældeskoven, som ligger naturskønt ved Ørkildkolonien.

Nu skal én af vores gode vuggestuepædagoger på barsel -og derfor søger vi den helt rette pædagog til at udfylde hendes plads.

 

Vi søger dig, hvis hjerte brænder for vuggestuebørnene.

-Du ved hvem du er som pædagog og nyder at reflektere over egen og fælles praksis -og med humor og smil skabe stærke relationer hvor børnene føler sig set, hørt og anerkendt.

-Du er naturligt omsorgsfuld og inkluderende i din tilgang til børnene. Neuroaffektiv udviklingspsykologi er, blandt meget andet, en selvfølgelig del af dine pædagogiske greb.

-Du har overblik og ro -og ved, at du som pædagog har og tager ansvar for at facilitere og sætte strukturen på stuen.

-Forældresamarbejdet ser du som en essentiel del af din praksis -og du er tryg ved og står på dine faglige vurderinger og udmeldinger i mødet med forældrene.

-Dine kollegaer ser du som sparringspartnere. Med humor, tosserier og grin skaber vi sammen en rar og stærk vuggestue for både børn og voksne.

 

Hvem er vi -og hvad lægger vi vægt på?

Vuggestuens praksis har i mange år hvilet på Marte Meo metodens principper og den er vi fortsat meget inspireret af. Vi mærker efter og reagerer på det vi møder hos børnene, de skal opleve os til rådighed og i øjenhøjde.

Vi strukturerer vores dag og skaber ro i mindre grupper og i de aktiviteter børnene kalder på. Vi skaber legemiljøer ud fra børnenes interesser og behov -legen og fællesskabet skal være let tilgængeligt, og vi skal være klar på at se og ændre dem ved behov.   

Vi arbejder med en bred vifte af børn og familier med vidt forskellige baggrunde og ressourcer. Det er derfor vigtigt, at vi opbygger og står på vores professionalisme og kommunikerer fagligt og åbent i forældresamarbejdet, også når det er udfordret.

Vores børnesyn er inkluderende: Alle børn -og familier- har styrker vi skal se og gribe. Samarbejde med eksterne aktører, er i perioder en del af vores arbejde, hvor f.eks. handleplaner og PPR-møder bliver en del af din arbejdstid.

Det skal være trygt at gå i vuggestue! Vi ser vores samspil og relationer med børnene -og hinanden- som grundlæggende for deres trivsel og udvikling.

Vi er en blandet personalegruppe af erfarne pædagoger og pædagogmedhjælpere, samt nogle relativt nyuddannede pædagoger. Vi supplerer hinanden godt med vores forskellige personligheder og kompetencer, og har det fælles mål; at sikre børnene en sjov, lærerig og tryg tid hos os. Vi laver sjov og griner sammen -også når vi har ekstra travlt- og værner om hinanden og vores fælles arbejdsmiljø. Vores arbejdsmiljø er børnenes – så det er en fin indikator på hvad vi skal ændre på og gøre sammen med og for børnene -og hinanden.

Vi har den luksus at have et skønt køkken med to ansatte, som kokkererer alle dagens måltider til hele huset.

Vi har et nyslået ledelsesteam, med mange års erfaring i daginstitution, som arbejder for psykologisk tryghed. Vi tror på den enkelte ansattes faglighed og kvalifikationer -og giver medarbejderne arbejdsro og sparring til det der udfordrer.

Kan du se dig selv i vores hus, i et barselsvikariat i det nye år? Hvis du vil besøge os eller har uddybende spørgsmål inden ansøgning, så ring eller skriv til Malene i uge 2 på tlf: 55667544.

Vi glæder os til at høre fra dig.

God jul og Godt nytår - Hilsen alle os i Ørkildborgens Børnehus

 

Vigtig info:

Ansøgning bedes sendes til: info@oerkildborgen.dk inden den 11/1-2026 kl. 24:00.

Indkaldelse til samtale er den 15/1-2026 og samtaler onsdag den 20/1.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

S/I Ørkildborgens Børnehus, Hjortøvænge, 5700 Svendborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c01be149-b4ce-476f-aff5-26f7172f16d7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet