Barselsvikariat - KJO Svendborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Barselsvikar søges til kendt jordemoderordning med fokus på hjemmefødsler

Vi søger lige nu en jordemoder til et barselsvikariat på 37 timer ugentlig til vores KJO – Svendborg.

Tiltrædelse: 1. januar 2024

Kendt jordemoderordningen varetager svangeromsorgen og fødselshjælp for gravide der bor i Svendborgs optageområde og som har et ønske om hjemmefødsel. Disse udgør ca. en tredjedel af de gravide i ordningen. Foruden disse kvinder går også andre gravide, niveau 1-3, i ordningen. Dvs. at en del af de fødsler ordningen varetager er hjemmefødsler og en del er hospitalsfødsler. Man er tre jordemødre i ordningen, som skiftes til at have vagten. Herudover varetager man ugentligt konsultation og fødselsforberedelse for kvinderne i ordningen.

I KJO får du mulighed for:

  • At arbejde med det hele forløb og skabe tæt relation til familierne
  • At få arbejdsglæde ved at møde ”dine” familier på gangen
  • At opleve stor variation i dit arbejdsliv
Kvalifikationer:

  • Du skal have gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Du skal have gode evner for formidling
  • Du skal have mod på at løse opgaver selvstændigt og indgå i et lille team
  • Du skal være fleksibilitet og stabil i dit fremmøde samt trives i at være på kald
  • Du skal ville dygtiggøre dig og bidrage til den fælles faglige udvikling
  • Da ordningen varetager en del hjemmefødsler er det en fordel hvis du brænder for dette område.
Stillingsbeskrivelse

Protokollat for ordningen ses her.

Præsentation af det obstetriske afsnit i Svendborg:

På det obstetriske afsnit i Svendborg er vi en tværfaglig personalegruppe bestående af sygeplejersker, jordemødre, og læger. Sammen varetager vi 8-900 af regionens fødsler om året. Da vi ikke har en børneafdeling på matriklen, varetager vi primært ukomplicerede fødsler.

Fysisk består vi af en fødegang med fem fødestuer samt et barselsafsnit med seks barselsstuer. Vi har jordemoderkonsultationer spredt over Sydfyn. Barselsgangen har desuden en ambulatoriefunktion, der varetager pleje og behandling af patienter i graviditeten og i barselsperioden i op til 7 dage efter udskrivelsen af mor og barn. Desuden passer barselsgangen barselstelefonen, hvor barslende fra hele Fyn kan ringe til. Både på fødegangen og barselsgangen arbejder vi tæt sammen med de tilsvarende afsnit i Odense.

Vi stiler mod at styrke familien bedst muligt, så de under forløbet opnår størst mulig forældrekompetence. Nøgleord som medinddragelse og patientoplevet kvalitet er i fokus. Personalet arbejder ud fra en fælles ammepolitik, der tager udgangspunkt i WHOs og Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Afsnittet er ledet af afsnitsledende overlæge, Morten Lebech, samt vicechefjordemoder, Julie Ribe Bagge.

Hør mere:

Du er meget velkommen til at kontakte Vicechefjordemoder Julie Ribe Bagge på tlf. 93885135 eller dine (måske) kommende kollegaer Sofie Jordbo eller Kristina Skov (ouh.sve.d.kjo.svendborg@rsyd.dk), for at høre nærmere om stillingen.

Ansøgningsfrist: Mandag den 20.11.23

Samtaler forventes at blive afholdt den 22.11.23.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937761

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet