BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ved Geriatrisk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus er et barselsvikariat for reservelægestilling/1. reservelægestilling (uklassificeret) ledig til besættelse 1. november 2023, eller efter aftale.
Vikariatet løber til 31. marts 2024.
Geriatrisk Afdeling tilbyder ældre borgere med geriatriske problemstillinger en tværfaglig undersøgelse og behandling.
Geriatrisk Afdeling har 32 senge, en Geriatrisk Klinik, stuegangsfunktion på Ortopædkirurgisk Afdeling og læger tilknyttet Demensklinik Fyn.
Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af en cheflæge og en chefsygeplejerske.
Geriatrisk sengeafsnit:
32 senge er forbeholdt akut geriatri til udredning og behandling af geriatriske patienter. Mere end 95% af patienterne indlægges akut via FAM .
Geriatrisk Klinik:
For- og efterambulatorium: her foretages undersøgelse og behandling samt opfølgning på patienter fra sengeafsnit.
Udekørende funktion: udredning og behandling kan også foregå i patientens eget hjem og en gang pr. måned foretages hjemmebesøg på Ærø.
Geriatrisk Afdeling bidrager også til demensudredningen i Demensklinik Fyn. Demensklinik Fyn er forankret i Neurologisk Afdeling, hvor geriatere i samarbejde med psykiatere og neurologer udreder, diagnosticerer og behandler patienter henvist fra egen læge.
Arbejdstid:
Hverdage: 8-15.30, 1-2 dage pr. uge dagtid til kl. 18. Forventet vagthyppighed hver 4. weekend samt helligdage kl. 08 -14.
Kvalifikationer:
Vi lægger vægt på at ansøger har flair for tværfagligt samarbejde samt gode kommunikative kompetencer og samarbejdsevner. Vi forventer, at du bidrager positivt til opretholdelsen af et godt og professionelt arbejdsklima, hvor patient, kvalitet og faglighed er i centrum.
Tidligere erfaring med geriatri eller uddannelsesniveau indenfor et af de interne medicinske specialer - svarende til introstilling eller højere - prioriteres.
Vi tilbyder:
En velfungerende afdeling, hvor kvalitet og menneskelige værdier går hånd i hånd. Veluddannet og kompetent personale, der sætter patienten i centrum. Fokus på tværfaglighed, arbejdsmiljø og patientsikkerhed.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Samtaler forventes afholdt fredag den 20. oktober 2023.
Ansøgning:
Evt. referencer bedes anført i ansøgningen.
Yderligere informationer:
Hvis du ønsker yderligere oplysninger inkl. funktionsbeskrivelse er du velkommen til at kontakte ledende cheflæge Anette Tanderup på telefon 21 37 47 98.
Se evt. afdelingens rekrutteringsfilm her: Rekrutteringsfilm
Ansøgningsfrist
Torsdag den 19. oktober 2023, kl. 8.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, Baagøes Allé, 5700 Svendborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922252