BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du afprøve dit ledelsestalent?
Afsnit P2 søger en barselsvikar for oversygeplejersken fra 1. maj 2024
P2 er et integreret afsnit for patienter med psykoselidelser. Vi har plads til 20 patienter fordelt på 4 lukkede pladser, 3 intensive, 12 åbne pladser og 1 patientstyret plads.
Vi er en stor personalegruppe, og da vores ene oversygeplejerske arbejder på deltid, har vi etableret et lederteam, bestående af en fuldtids- og en deltids-versygeplejerske, samt en overlæge. Disse tre personer udgør afsnitsledelsen og er forbundet af et forpligtende samarbejde om P2.
Du skal være barselsvikar på fuldtid frem til udgangen af marts 2025.
I P2 arbejder vi ud fra en kognitiv og miljøterapeutisk tilgang med fokus på det relationelle samarbejde med patienten, hvor pårørende, Lokalpsykiatri og andre samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle.
Vi er en faglig engageret personalegruppe, som vægter medindflydelse og medbestemmelse højt. Personalegruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio - og ergoterapeuter, yngre læger, aktivitetsmedarbejder med fokus på motion og sundhedsfremmende tiltag, socialrådgiver, peer-medarbejder, lægesekretær og elever/studerende.
Vi er ca. 45 medarbejdere, og vores fremmødeprofil er 7-6-3 på hverdage, og 6-6-3 i weekender. Vi har egen vagtplanlægger i afsnittet.
Vi samarbejder tæt med de to andre døgnafsnit og Lokalpsykiatrien, og vi arbejder med en række udviklingsopgaver på tværs, som også du bliver en del af og får ledelsesansvar for.
Vi søger en oversygeplejerskevikar, som får tingene til at ske. En leder, som har mod til at gå nye veje og udfordre den måde, vi plejer at gøre tingene på, og som forstår at god personaleledelse er en forudsætning for god behandling. Dette kræver nærvær i dagligdagen og samtidigt fokus på de overordnede mål.
I fællesskab vil oversygeplejerskerne kunne aftale deres respektive foci i opgavevaretagelsen, men begge skal bære ansvaret for helheden. Derfor er et match mellem begges tilgang til opgaverne og fællesskabet i lederteamet afgørende.
Dine overordnede opgaver
- Understøtte en kontinuerlig faglig udvikling.
- Initiere og fastholde udvikling ift. kvalitetsarbejde, den syddanske forbedringsmodel og patient- og pårørendeinddragelse.
- Kontinuerligt udvikle et godt arbejdsmiljø med en respektfuld, anerkendende og tillidsvækkende tilgang.
- Daglig personaleledelse og -administration, gennemførelse af MUS og andre personalesamtaler.
- Styring af afsnittets økonomi og daglige drift.
- Indgå i et tæt samarbejde med afsnittets overlæge med henblik på optimering af patientforløb.
- Du er sygeplejerske, gerne med specialuddannelse, og har bred, klinisk, psykiatrisk erfaring, herunder fra akutpsykiatrien.
- Du har ledelseserfaring, måske som stedfortræder, og erfaring med udvikling af driften. Du kan sætte og formidle klare mål, være inddragende, samt sikre opbakning og følgeskab til lederteamets beslutninger. Du er optaget af det gode arbejdsmiljø og vægter at arbejde konstruktivt med social kapital.
- Som person er du i besiddelse af gode samarbejdsevner, særligt når konflikterne truer freden.
- Du har en høj grad af personlig integritet, der guider dig i svære situationer. Dine analytiske evner er i top, og du kan træffe beslutninger, også når tiden er knap og der er uenighed.
- Du kommunikerer klart og sagligt, så du derved sikrer mening og sammenhæng for relevante andre.
- Du bevarer overblik og ro i pressede situationer.
- Kan og vil påtage dig lederskab i tæt samarbejde og fællesskab med andre.
- Udviser en helhedsorienteret og afbalanceret ledelsestænkning og -adfærd.
- Har synligt fokus på en anerkendende kultur, der fremmer trivsel, samarbejde og det gode arbejdsmiljø.
- Har fokus på optimal udnyttelse af personaleressourcer.
- Har øje for rekruttering og fastholdelse af personale.
- Arbejder med fokus på kliniknær ledelse og evner høj grad af medarbejderinvolvering.
- Deltager i ledersupervision, ledermøder m.m.
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte konstitueret chefsygeplejerske Isabel Gindeberg på tlf. 20 53 56 98 eller cheflæge Carsten Blus-Pedersen på tlf. 21 45 98 74.
Vi afholder ansættelsessamtaler 28.2.2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Psykiatrien i Region Syddanmark, Teglgårdsparken , 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991120