BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jeg er en kvinde på 49 år. Jeg har sclerose og har nedsat funktion i arme og hænder samt ingen funktion i mine ben. Jeg sidder i manuel kørestol og har brug for hjælp til personlig pleje samt praktisk hjælp.
Jeg har et aktivt liv med bl.a. arbejde, træning, håndboldkampe og familiebesøg og er afhængig af daglig hjælp fra mine hjælpere for, at min hverdag kan hænge sammen. Jeg har meget fokus på min genoptræning, hvilket bl.a. omfatter styrketræning, EMS, funktionel træning samt træning i robot.
Jeg søger en hjælper, der kan arbejde 25 timer om ugen (gennemsnit på 4 uger) samt 1 fast weekend om måneden. Ved sygdom skal mine hjælpere kunne afløse hinanden.
Udover den faste stilling søger jeg også afløsere/tilkaldevikarer.
Om jobbet
Dagvagterne fordeles mellem 2 faste hjælpere i et 4 ugers rul, ligger mellem kl 7.00 og
18.00 og planlægges i forhold til mit arbejde og træning. Weekendvagterne er fra 7.30 til
17.00. Der vil forekomme arbejde på helligdage.
Jeg har behov for hjælp til personlig pleje, praktisk hjælp (rengøring, madlavning, tøjvask mv) samt ledsagelse ud af huset
Lidt om dig
Du er mødestabil og forstår, at din mødestabilitet har stor betydning for min hverdag og fritid
Du er fleksibel, omhyggelig, pålidelig
Du har en god situationsfornemmelse og forstår at overholde din tavshedspligt Du har evt. erfaring med genoptræning
Du har måske tidligere erfaring fra lignende job, erfaring som SOSU eller i hjemmeplejen Kørekort B
Ren straffeattest Pige/kvinde
Jeg er den daglige arbejdsleder i hjælperordningen, men du bliver ansat af LOBPA. Du kan finder yderligere oplysninger om løn- og ansættelsesforhold på www.lobpa.dk. Send din ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv og din baggrund til geriksen1028@gmail.com Vedhæft også dit cv.
Send din ansøgning hurtigt og senest den 1. oktober. Jeg holder samtaler løbende, så jeg kan få ansat en ny hjælper hurtigst muligt. Hvis du ikke har hørt fra mig inden den 15. oktober, har jeg ansat en anden.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LOBPA, Blekinge Boulevard, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097841