En 19-årig mand idømt 2 år og 6 måneders fængsel for salg af kokain.
Manden, der er fra Svendborg Kommune, er i dag ved Retten i Svendborg idømt 2 år 6 måneders ubetinget fængsel for blandt andet at have videreoverdraget 300 gram kokain. Ud over fængselsstraffen blev den nu dømte også udvist med 12 års indrejseforbud i Danmark.Sagen er en del af et større sagskompleks, hvoraf der er faldet dom i nogle af sagerne, mens andre stadig afventer.
Senest blev en 28-årig mand den 30. august idømt 3 år og 6 måneders ubetinget fængsel i samme sagskompleks. Den 28-årige blev dømt for blandt andet at have videreoverdraget 500 gram kokain og 250 gram amfetamin. Den sag blev behandlet som en tilståelsessag.